Hej Danmark

14 jul

Så er det slut. Farvel, München. Hej, Aarhus.

I onsdag kom jeg hjem – efter en lang, men ganske fin togtur igennem hele Tyskland. Fra syd til nord. Og de sidste par dage har været hektiske. Først så har jeg fået set familien – og så smuttede Daniel og jeg til Aarhus for at få sat skik på vores første fælles hjem. Ja, vi bor sammen for real nu og jeg elsker det allerede. Og how could I not? Jeg behøver ikke undvære ham et eneste sekund. Og så igen – det er jo lidt hektisk, som sagt, og han er allerede godt i gang med at arbejde, så han rammer først lejligheden sent i aften. Øv. Savner ham.

Vi har været i IKEA (til den helt store guldmedalje!), vi har malet stort set hele lejligheden (manner, det tager lang tid at tape et minirum af med malertape, hvis der er hele fire døre i rummet), alting roder (både mit gøgl fra et halvt år i udlandet og så alt det andet random gøgl, der fylder, når man flytter sammen og renoverer på samme tid). Men vi elsker det! Vi kommer på plads stille og roligt, lige som det passer os. Ind i mellem skal vi arbejde en del begge to (men tak for arbejde i disse tider, ikke?) og huske at nyde hinanden rigtig meget. Om lidt forsætter jeg med endnu en etape her i lejligheden. Vil gerne nå så meget som muligt inden i aften, så jeg kan overraske Daniel, når han kommer hjem fra arbejde. Og så vi kan komme lidt tidligere i seng… for meget søvn har vi ikke fået, på en eller anden måde tror man, at det bare lige tager et par timer at male et badeværelse. Det gør det så ikke, kan jeg fortælle jer. Nærmere tager det fire-fem (damn you underlige vinkler, underlige rør, underlige huller i væggen, som tidligere lejere har lavet).

Nå, men jeg kom jo hjem fra München. Den sidste uge var hektisk, ville nå for meget – og havde derfor travlt. Det blev til middage med venner, en sidste hyggeaften med koret (som sang farvelsang for mig, puha – den var hård!), diverse administrationsfis, der skulle ordnes, solbadning i Riem, shopping (for meget!) og en sidste gensyn (for nu) med mine ynglingsspots i München. Og så blev værelset pakket ned, gjort rent og afleveret. Og pludselig stod vi på München Hbf og kunne kigge på vores tog, der gjorde klar til afgang. Wow, hvor blev det sidste halve år lige af?

Jeg vil altid mindes det med glæde – det har været hårdt, rigtig hårdt. Jeg har været udfordret – meget. Men jeg har klaret det, og det er jeg hamrende stolt af. Jeg har møde de mest fantastiske mennesker. Jeg savner dem allerede! Jeg har lært at elske München – det var ikke svært. Jeg er vågnet til alpeudsigt. Jeg har overlevet i en mandsdomineret verden. Og vigtigst af alt – det, jeg aldrig nogensinde vil glemme – så har jeg set min smækre, vidunderlige Daniel gå på knæ og give mig en flot ring (og jeg gav ham et hulkende “JA”).

München – du har været pretty awesome.

Offiziersbeförderung

2 jul

Som nævnt, var jeg i fredags med, da 600 officerer blev udnævnt. For første gang i UniBW’s historie foregik det ikke på kasernen, men inde midt i byen – i Hofgarten.

Eventen startede med en gudstjeneste i min ynglingskirke hernede – Theatinerkiche på Odeonsplatz. Derefter fortsatte vi over mod Hofgarten, hvor selve udnævnelsen foregik. Der var sådan cirka 40 grader, vi svedte tran (og jeg havde ondt af de kamerater, der havde taget deres uniform på til ære for dem, der skulle udnævnes). De stakkels officerer-to-be stod i knaldsolskin – i formation, vel at mærke i to stive timer! Dem af dem, der kunne holde til det, vel at mærke! Omkring 60 af dem besvimede. Det var helt surrealistisk at se på dem. Bang, så blev én mere givet ud bag i de pæne, lige rækker. De havde ligefrem øvet, hvordan man skulle gøre, hvis én besvimede. Av mand!

Billedstorm fra dagen.
An meine soldatischen Freunde: falls ein Foto in Uniform nicht okay ist, bitte anschreiben – ich lösche es natürlich umgehend!

(en glad officer-to-be)

Der er to sider af alle sager, og uden at blande mig synderligt i den status, militæret her hernede, vil jeg sige, at jeg selv næsten udelukkende har mødt utroligt velovervejede og kompetente unge mennesker – hjælpsomme, venlige, åbne – jeg kommer til at savne hver og én af mine “Soldaterkamerater”! Desværre er billedet af militæret stadig meget præget af 2. Verdenskrig. Fair nok – man skal have lov til at udtrykke sine holdninger, men jeg synes det var skræmmende at træde ud af kirken og være vidne til den modtagelse, mine venner i uniform fik.

Stor ros til politiet, der havde lukket hele Hofgarten hermetisk af – ingen kom ind uden taskekontrol eller bodysearch!

Det var en rigtig smuk dag og en oplevelse, jeg er glad for at have taget med!

Fødselsdagsglimt

1 jul

Et par billeder fra i går…

Jeg har verdens sødeste roomie! Se, hvad jeg havde hængende på mit spejl?

Christine med 1 af de 2 lagkager, vi fik bikset sammen aftenen før. De blev rost – og rub og stub spist!

Om eftermiddagen stod den på bigband-musik og hygge i den opstillede Biergarten på campus. Super hyggeligt!

Jeg har fået smukke blomster:

Og så mange andre, fine gaver:

En dejlig fødselsdag!

30 jun

Jeg er så glad og lykkelig! Hvor har jeg bare haft en helt fantastisk dag!

Dagen startede med dejlige fødselsdagskort og en løbetur. Kom for sent afsted (8.30), for varmen var ikke til at holde ud! Vejret har været helt vildt i dag – 35 grader og høj, høj solskin! Puha.

Derefter mødtes vi i koret for at synge forskellige steder på campus. Det var rigtig hyggeligt og folk var meget søde og tog godt imod os. Til koncerten senere på dagen var kirken FYLDT til bristepunktet. Det var ret sejt!

Og jeg er blevet fejret! I tell you! Jeg har fået blomster, chokolade, saltlakrids (!), en München t-shirt, en bayersk kogebog, et tysk flag, vin…. og en masse dejlige fødselsdagsknus! For slet ikke at tale om Weissbier (og endnu en og endnu en) efter vores koncert i dag, da vi sag og hyggede os i den Biergarten, de havde stillet op herude i dagens anledning. Christine kom helt herud for at fejre mig og lagkagen var lige i øjet!

Aftenen har vi tilbragt ude foran bygningen på plænen med alpeudsigt, en flot solnedgang, en masse asti og dejligt selskab! Nu er jeg træt – og SÅ glad!

En fødselsdagsmorgen langt væk hjemmefra…

30 jun

… er ikke det allerværste, jeg ved. Men nu er jeg også lidt trænet i det med at holde fødselsdags langt væk hjemmefra 🙂

Dagen startede med dejlige fødselsdagskort og et stort tillykke-skilt, som min søde roomie har sat på mit spejl tidligt i morges 🙂 En dejlig ting at vågne til!

I går aftes lavede Christine, Claudi og jeg lagkager – et kæmpe projekt uden for Danmarks grænser. Der er ikke noget, der hedder lagkagebunde her (løsningen blev en “Rührteigboden” delt i to), for slet ikke at tale om creme! Havde man nu bare kunne putte budding i, så havde Dr. Oetker været min ven (tyskerne eeeeeelskeeeer åbenbart budding), men i stedet stod jeg i køkkenet i går og lavede hjemmelavet creme af halvanden liter mælk og seks æg! Kagerne tog en lille krig at smække sammen, til gengæld er de blevet flotte – og med hjælp i køkkenet var det bare hyggeligt!

De skal spises af koret efter vi har sunget afslutningskoncert til åbent hus-arrangement på kasernen i dag. Christine, min danske veninde hernede, kommer også forbi – så der er rigtige smagsløg til at bedømme lagkagen! 🙂 I aften har jeg inviteret de nærmeste soldatervenner her fra kasernen på lidt Asti og snacks. Asti’en var i øvrigt min fødselsdagsgave fra søde Claudi! 🙂 Hun må mene, soldater drikker godt til, for egentlig havde jeg allerede købt lidt vin 🙂

Nu vil jeg nyde solskinnet i mit løbetøj, derefter gå i bad og trække i en rød kjole! Som det sig hør og bør for en dansk fødselar, der higer efter lidt Danmark-feeling 🙂

De seneste dage

29 jun

Der er meget at fortælle. Vil prøve i små bidder:

– Eksamen lakker mod enden. Én opgave skal skrives færdig og så er jeg færdig med eksamen i denne omgang. Puha!

– Her er simpelthen så megavarmt. For varmt til eksamen.

– Tyske jordbær er altså ikke det samme som danske. De mangler… et eller andet!

– Jeg mangler danske jordbær til den lagkage, jeg skal bikse sammen i aften (eller de lagkager, må jeg heller sige). Sådan et lagkageprojekt er omfangsrigt uden for Danmarks grænser. Fandt nogle store, tykke bunde, som jeg forhåbentlig kan dele med lidt snilde og en god kniv. Cremen lavede jeg i morges (af halvanden liter mælk og otte æg, blandt andet! bobs op på creme dér!). Fløden er købt, det samme er jordbær og bananer. Pynten bliver smarties i mangel af flag og rigtige, flotte jordbær.

– Ja, jeg har faktisk fødselsdag i morgen. Not in the mood. Håber det kommer – for jeg glæder mig til at læse alle de fine kort, I har sendt til mig! TAK!!!

– Brugte i går 4 (!) timer på at finde en rød kjole, jeg kan bruge til korkoncerten i morgen. FIRE TIMER! Rød er IKKE min farve. Så er det sagt. Fandt slutteligt én, der går til knæet og kan bruges på stranden bagefter. Overvejer bare om den er liiiiiidt for hm… om der er lidt for lidt stof på den til kirken. Damn farvekoordinering til koncerter!

– Tyskland er ude af EM. Det er en skandale, hvis I spørger mine tyske venner. Okay, dommeren var måske lidt gal på den helt til sidst, men eller spillede de dér italienere altså godt. Er faktisk glad for at Tyskland er røget ud, for det betyder at projekt “Mein Bart für Deutschland” holder op! Ja tak – de fleste mænd hernede kan altså IKKE bære skæg.

– Der er åbent hus på kasernen i morgen. I den anledning hænger der en kæmpestor plakat af en lækker mand med sixpack i vores aula. Propaganda much? Hvor har han været de sidste 5 måneder? Jeg spørger bare…

– Om lidt er der officersudnævnelse i Hofgarten inde i byen. Jeg er på vej derind, det bliver spændende at se, hvor mange anti-Bundeswehr demonstrationer, vi render ind i. Jeg tager kameraet med!

Over and out!

Jeg har ramt en mur! (om universitetsbrok)

26 jun

Og den mur består af en masse økonomisk eksamenslæsning. Ikke fedt. Jeg vil bare være færdig, og jeg føler ikke, jeg producerer, når jeg forsøger at banke viden ind i min knold, som 1) jeg ikke har brug for efter kl. 10.45 på torsdag og 2) er opstillet på de mest barnlige pp-slides jeg længe har set.

Pyyyyyh (laaaangt suk).

Alt imens jeg kæmper for at få tiden til at gå, så jeg endelig kan få noget ferie hernede (det har været et laaaaangt semester), har Daniel fået ferie derhjemme, er AC blevet student (såååå stolt af dig!) og har alle andre dejlige mennesker sikkert også en masse spændende ting at tage sig til. Og jeg sidder her i dejlige München og kan ikke engang nyde det, fordi de ikke kan finde ud af at fordele deres workload hernede. Tag ikke på udveksling på UniBW. Jeg siger det bare. Tag til München, gør det, gør det, gør det! München er den fedeste by! Men hold jer LANGT VÆK fra UniBW. Magen til crap… ja, jeg siger det som det er, jeg fik solgt katten i sækken for hårdt, da jeg tog kontakt til universitetet i første omgang. Jeg skal snart evaluere på mig forløb, og hvad uni angår så blir det ikke for positivt. Hvis I overvejer at tage herned og ikke taler tysk, så hold jer endnu længere væk. Lige meget, hvor mange fine engelsksprogede seminarer I får lovet, så glem det  – de findes ikke i virkeligheden.

Nå, nok brok. Når man ser bort fra universitetsdelen, så er UniBW (det blir jo så bare til BW, haha) rigtig fint – dejlige mennesker, en masse fede aktiviteter og faciliteter. Men altså, det er jo bare ikke det, man vælger universitet efter, vel? Fagligheden – relevansen til statskundskab – halter virkelig! Det er i bund og grund nok derfor, jeg ikke gider læse op. Om karakteren hedder 02 eller 12 i sidste ende rager mig en høstblomst. For den er ikke givet i Aarhus – jeps, jeg er en snob hvad universiteter angår!