Vinter i München

12 feb

Det sneede i går. Det sneede faktisk også i fredags. Store, hvide fnug kom vrimlende i hobetal, og når jeg stirrer ud af mit vindue ser jeg et snedækket landskab (ja faktisk kunne jeg i morges lige ane nogle bjergtinder, fordi vejret var s å klart). Sneen er flot, men den er bare vildt upraktisk! Min cykel sprøjter sneen i alle retninger, når jeg cykler, og mine støvler er bestemt ikke skabt til sådan en vinter-vinter. Selvom jeg ikke vil lægge skjul på at jeg glæder mig til foråret rammer München, synes jeg her er smukt og roligt, når alt er pakket ind i sne.

I sidste uge var her bare koldt, ikke så meget sne, bare koldt. Nu er her lidt mildere, men fyldt med sne. En af dagene får I nogle ordentlige billeder hernede fra, men for tiden stirrer jeg mere på følgende end på sne

Ja, jeg vil godt indrømme at det ikke er super spændende. Desuden aner jeg ikke helt, hvad de forventer af mig. Et tesepapir og et oplæg. Jamen okay, det kan I da godt få. Om nationalisme. Jamen altså – jeg læser jo ikke historie, vel? Jeg var åbenbart for analyserende i min tilgang ifølge hende der Schraut. For analyserende? Okay, og det er ikke en kompliment? Nej, det siger vi så det ikke er. Hvad får alle de andre på seminaret så lige ud af, at jeg GENFORTÆLLER det, de kan læse i deres reader? Nå de læser ikke? Jamen okay, nu er jeg med. PLAT! Samtidig med det er jeg ved at undersøge, hvad hun helt præcis mener med “Tradierung von Metaphern” – er det en flot måde at sige “undersøg traditionens betydning” på, eller? Jeg skal nu nok formå at kikse det oplæg alligevel, så jeg håber den danske charme bærer mig igennem det 🙂

Sidste søndag stenede jeg lidt for groft på diverse Pinakotheker i midtbyen. Faktisk stenede jeg så meget, at jeg lavede mit eget kunstværk i museumsshoppen:

Jeg beklager den dårlige kvalitet, men man måtte ikke tage billeder, så det skulle gå lidt tjept. Flot, ikke? (og nej, jeg kan ikke tage credit for bilen… as I said – de der soldater lever og ånder for deres dumme, dyre biler)

Jeg vil fortsætte mine nationalistiske bedrifter. Mon det er for kildent at påtale det hele i en tysk kontekst? Altså bevæge mig ind på nationalsocialisme? Nu hvor jeg alligevel skal snakke om udvikling? Så blir de nok fornærmede. Godt jeg er dansk og kan live det hele lidt op ved at bruge DF.

 

 

 

Reklamer

6 kommentarer to “Vinter i München”

  1. Stine K.A. februar 12, 2012 hos 5:08 pm #

    Åh, det er altså bare herlig læsning. De tyskere lyder… interessante 😉 Jeg krydser i hvert fald fingre for dit oplæg 😉

    • christinetomunich februar 12, 2012 hos 6:09 pm #

      Tak for det – jeg får brug for krydsede fingre!
      Tyskerne er mere interessante, end jeg lige troede. Jeg troede jo faktisk, vi var ens 🙂

      • Stine K.A. februar 13, 2012 hos 1:04 am #

        Jeg bor tæt på grænsen (altså hjemme i Danmark 😉 ) – så jeg vidste godt, at det ikke heeelt er tilfældet 😉 Men sådan noget udveksling handler jo også om andre kulturer, så man må da bare vende det til, at det lærer du virkelig noget om 😉

  2. christinetomunich februar 13, 2012 hos 8:41 am #

    Jeg er oprindeligt fra Haderslev, så jeg troede også jeg var nede med der dér tyskere 🙂 Men det er helt klart en anden kultur, jeg finder mig til rette i pt. På ondt, men faktisk ret meget på godt alligevel 🙂 Men kulturkløften er sikkert ikke så stor som den, du oplever i USA.

    • Stine K.A. februar 13, 2012 hos 8:41 pm #

      Ha ha 😀
      Herovre er alle sådan meget snakkende, og det er jeg som stille dansker ikke helt vant til. Skal nok lidt op i gear, så jeg ikke bliver afskrevet som kedelig. Hallo, jeg er altså bare dansk 😉

      • christinetomunich februar 13, 2012 hos 8:56 pm #

        Haha, “jeg er bare dansk”. Super godt! Prv at sig det til dem 🙂 Fordomme er et hit!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: