Om dage, hvor man bare intet udretter

22 feb

Kl. er 16.20! 16.20!!! Og det er lidt en katastrofe, hvis man holder dette tidspunkt op over for det, jeg har bedrevet i dag, hvilket er lige godt nada. Ingen ting. Og ja, selvfølgelig er cyklen skyld i denne mangel på nogen som helst bedrift.

Ville jo egentlig bare lappe det dumme bagdæk. Egentlig er så nemt sagt, når man knækker to skruedimser i forsøget (jeg knækkede en, gut fra gangen knækkede den anden, og så var vi lige pludselig løbet tør for skruedimser). Cyklen er simpelthen så rustet fast, at vi ikke kunne afmontere noget som helst. Prøvede på den anden måde, den der måde, hvor man bare tager dæk og slange af, mens hjulet er på, men kunne ikke finde et hul. Manner altså, træls gange tusinde!

Så siger gut fra gangen til mig, at jeg kan tage ned til ham den mærkelige vicevært-tingest, han har gamle cykler i kælderen. Super, det gør jeg. Kommer ned og ung soldat i receptionen tager med mig ned i deres cykelkælder. I kid you not, når jeg siger, at vi ledte efter duelig cykel i en time. En meget ubehagelig time, med en masse utrolig ubehagelig tavshed. Som jeg hader! Soldat spørger engang imellem om jeg kan bruge en cykel uden pedaler, uden fordæk uden… ja, indsæt selv væsentlig cykeldel her. Og så grinede han hver gang. Jamen okay, en joke kan godt blive for brugt, ikke? Til sidst når jeg frem til det kompromis, at så længe bare de mest essentielle dele er på cyklen og bagdækket ikke er fladt, så tager jeg den. Vi finder en lilla damecykel med skæv saddel og punkteret fordæk og jeg triller afsted. Slap med at betale intet, da de kunne få min gamle cykel i bytte. Fatter ikke, hvad de vil med så mange ikke-brugbare cykler.

Nå, kommer hjem igen og lapper fordækket på den nye cykel. Bruger ufattelig lang tid på det, fordi vi jo ikke har skruedimser til at tage hjulet af cyklen. Finder dog ret hurtigt et hul, tjekker for flere, men finder ikke umiddelbart nogen. Lapper hullet, tjekker dækket for snavs, sten, whatsoever og smækker cyklen sammen igen. Og nu er kl. 16.20!! Nej, nej, nej!

Skal heldigvis til kor senere, så kan jeg da sige, jeg har lavet noget som helst i dag.

PS: Cykel og jeg har indgået følgende aftale: cykler kun ned til LIDL og hen til undergrundsstationen med den, ikke til IKEA eller noget andet tumpet, der ligger langt væk.
PPS: Cykel har til gengæld lovet mig, aldrig nogensinde at punktere. Som i hverken foran eller bagved! Bare så I ved det.

Advertisements

2 kommentarer to “Om dage, hvor man bare intet udretter”

  1. Stine K.A. februar 22, 2012 hos 4:06 pm #

    Sådan nogle problemer har man ikke, når man ikke har en cykel (fortæller jeg til mig selv, mens jeg bruger lang tid på at drømme om en cykeltur ❤ – på min top ti over savnede ting). Til gengæld er vores bil vist gået lidt i stykker – suuuk.

    • christinetomunich februar 22, 2012 hos 4:16 pm #

      Hvem der bare havde en bil 🙂 Selvom jeg egentlig ikke vil have en bil hernede, bare en fungerende cykel, som kan fragte mig hen til nrmeste undergrundsstation. Det er alt, jeg be’r den om 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: