Olé Madrid

24 feb

I går var en god dag, basta! Selvom vejret var dårligt!

Dagen startede som sagt med en masse bureaukratisk vrøvl, men så snart det var overstået, tillod jeg mig selv at lave en masse ting, som jeg godt kan lide at lave. Først smuttede jeg over for at løbetræne i en af de tre trænings-/fitnesshaller, de har her på området. Egentlig vil jeg jo helst løbe uden for, men død og pine ikke i dumt regnvejr. Endte med at løbe i en halv time på løbebånd ved siden af en soldat (går jeg ud fra, han havde army-træningstøj på… og ja, oddsene er ret gode for at det var en soldat, når det er her), som spillede lidt smart. På den overskudsagtige måde – klart, han løb 9 kilometer i timen på det løbebånd. Efter min opvarmning satte jeg tempoet til 10 kilometer i timen. Så satte han lige pludselig også sit tempo op til 10 kilometer i timen. Jeg satte mit til 10,5 kort efter – han gjorde det samme. Jeg satte mit ned igen, det gjorde han også. Jeg satte derefter tempoet til 10,5 og tænkte “så ser vi, om du går død i det”, blev dog nødt til at øge efter omkring 10 minutter for at løbe 11 kilometer i timen resten af settet. Og selvfølgelig, så snart jeg øgede, gjorde han også  – der var vist et lidt selvfedt ego på løbebåndet ved siden af mig. Men, men, men – efter to sange på min iPod (ja, det er sådan jeg måler tid, når jeg løber), gik han heeeeeeelt død på løbebåndet ved siden af mig. Hang hen over det og prustede og stønnede. Jeg fortsatte til mit set var færdigt og fik endnu engang bekræftet, at soldaterne hernede er pretty much out-of-shape (for det er ikke fordi jeg er sådan vildt sporty).

Nå, men det boostede da lige min selvtillid at jeg sådan havde luntet ham ud af ringen, så jeg tog lige en halv times tid med balaneøvelser (aka. bliv-klar-til-at-stå-på-ski) og smuttede så i bad. Derefter tog jeg ind til PEP, som er et riiiiimelig stort indkøbscenter her i nærheden – jeg skulle jo købe skruedimmere til mit cykelprojekt. Og nu jeg alligevel var der, kunne jeg jo godt ose lidt. Fandt dog kun en lækker hårkur, men glæder mig til rigtigt forår, for så skal jeg bare ha’ et par farvede jeans, de er jo alt for nice at se på! Og et par Nike-Free, kun fordi de koster 75€ (KUP i forhold til Danmark).

Nå, men direkte fra PEP fortsatte jeg ind til Goetheplatz for at mødes med Anja, for så at lede efter Olé Madrid, en tapasbar, hvor vi skulle mødes med 2 x Katja og Maike, som er piger fra den tøsegruppe, jeg er blevet en del af – og de er allesammen megasøde! Vi bestilte en masse forskellige tapas (med en maaaaaasseeeeee aioli) og et par gedigne kander sangria – og jeg blev svøbt i Mallorca-feeling igen (ja, det var FEDT). Vi hyggede os vildt meget og tog først hjem omkring midnat igen. Succes for sådan en ganske almindelig torsdag aften. Selvom München klart er dyrere end Berlin og en smule mere pebret end Hamborg, er det stadig rimelig billigt at tage ud at spise – især drikkevarerne koster ikke ret meget sammenlignet med tilsvarende i Danmark. Sådan en aften som i går kostede mig fx kun 130 kroner inklusive gavmilde drikkepenge. Det skal man altså lede laaaaaangt efter i Danmark.

Her til morgen har jeg skiftet slangen på cyklens forhjul – helt selv (fordi jeg ville se, om ikke jeg kunne – og det kunne jeg, men tror gut på gangen blev skuffet over ikke at skulle lege superhelt). Så nu er jeg stolt! Stolt nok til at læse lidt til mit seminar om lidt, løbe en tur i det dejlige solskin bagefter og slutte min dag med at spise pizza i byen med en gammel folkeskoleveninde i aften. I dag blir en god dag!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: