Archive | marts, 2012

Om dejlige aftener

31 mar

I går var én af slagsen.

Hele koret dressede op og så tog vi i samlet flok ind til Bayerischer Hof for at lege fornemme mennesker. Det var supersjovt at se alle drengene i deres fine jakkesæt og pudsede sko (og soldater ved altså, hvordan man gejler sådan nogle sko!) og vandkæmmede hår. Og vi tøser havde stort set alle den famøse lille sorte på. Vi fik rigtig mange søde kommentarer i undergrunden på vej ind til byen i hvert fald!

Vi fik en masse borde i hotellets pianobar, hvor der sad en mester i jazz og hyggede sig lidt bag flyglet. Senere fik han selskab af en rigtig dygtig sangerinde og vi bestilte allesammen rigtig lækre drinks, som blev serveret med en lille skål vingummibamser ved siden af. Altså, normalt får man peanuts, gør man ikke? Tyskland er vist meget Haribo-ficeret! Men sjovt var det altså!

Efter nogle timer var jeg virkelig sulten (kombinationen af en løbetur om eftermiddagen, et æble bagefter og så afsted i byen til koncert allerede klokken 18.00), så nogle af os daffede videre og fik en pizzaslice i Tal ved Marienplatz. Åhr, gode minder fra gymnasietiden! Hvor er det lige megalænge siden jeg sidst har fået en pizzaslice. Der var dog hverken ekstra hvidløg eller overload af dressing på den her, den var faktisk god 🙂 Men ville nu stadig gerne have indtaget den på trapperne til domkirkepladsen klokken fire om morgenen i lille Haderslev. Gode tider!

Derefter fortsatte vi ind på en hyggelig cocktailbar med Münchens åbenbart mest berømte bartender. Jeg sad da også en rum tid og bare kiggede på de drinks han lavede. Wow. Altså, til de mennesker, der kommer herned – der skal vi helt klart hen! Det var lidt af en oplevelse at se ham blande kanel, æggehvider, lakrids og andre spændende ting i drinksene. Som altså var gode.

Klokken et ville Christine og jeg hjem (for i dag er jo lørdag, lørdag som der også skal bruges på noget konstruktivt), og jeg var forundret over min fantastiske orienteringssans, for jeg spotte hurtigt, at vi bare kunne gå ned til Fraunhofer, tage U2 til Innsbrucker Ring, hvor U2 og U5 altid venter på hinanden – og så tage til Neuperlach med U5. Og jeg havde ret! Og vi var hjemme i løbet af ingen tid selv om natten. München er altså et godt sted hvad det der offentlig transport angår. Gentager jeg mig selv? Jamen det er bare fordi det virkelig passer!

Weekend, weekend!

30 mar

Efter en uge med en masse opgaveskrivning, har jeg virkelig set frem til at de endelig skulle blive fredag. Opgaven mangler en del endnu, men jeg vil ikke tænke på den før jeg skal. Og det skal altså ikke være nu.

Fredag er efterhånden blevet min faste bureaukratiske dag. I dag var desværre ingen undtagelse, så jeg tog op til PAUS (for anden gang i løbet af denne uge) for at bytte mit sengetøj. Ja, det er skam ganske vist. Jeg skulle bytte (!) mit sengetøj til noget andet sengetøj fuldstændig magen til mit, så de kunne krydse noget af i deres papirer. Miljøsvineri og spild af min tid, hvis I spørger mig. Derefter var jeg et smut forbi studiekontoret, der endnu ikke har fundet ud af, at jeg er udvekslingsstudent. Det blir sjovt at se om min indsats hernede nogensinde resulterer i ECTS-point? Jeg håber!

I aften tager koret sit fineste og stiveste puds på og så skal vi til pianokoncert i Bayrischer Hof. Jeg glæder mig til at lege posh, omend det bare er for en aften. Håret skal sættes, cocktailkjolerne skal på og Christine og jeg går allerede i gang om et par timer. Det skal nok blive sjovt! I morgen mødes jeg med endnu en Christine (ja, det er verdens smukkeste navn jo!) og så håber vi vejret leger med os, så vi kan tage rulleskøjterne med i Olympiapark. Hvis vejret er en bitch, så skal der bare shoppes lidt 🙂 Hvilket jo heller aldrig slår fejl.

Søndag var egentlig afsat til opgaven. Men når man nu blir lokket med en tur til Chiemsee, ja så er man et skarn, hvis man siger nej! Jeg er her jo “kun” til sommer, ikke? Og man skal jo opleve, når muligheden er der! Så tøserne og jeg drager på tur. Og jeg glæder mig!

I dag tænker jeg nu ikke så meget på weekenden, men meget mere på Daniel, der er til semesterets første eksamen! I noget med tal og formler og beregninger (ja, jeg lytter skat!). Jeg krydser rigtig meget fingre! Men jeg ved du kan, skat!

❤ Og når du er færdig med eksamen, så er der én eksamen mindre til sommer! Og til vi ses igen! Jeg elsker dig!

Påskekuller

29 mar

Alt er fyldt med påskepynt hernede nu. Jeg troede faktisk først påsken ramte sådan om nogle uger…. men Palmesøndag er jo lige om hjørnet.

Derfor er det nu stadig lidt kvalm med al den påskepynt her. Selv kirken er blevet malet (ja, I kid you not!), så alt inventaret nu stråler i påskegult. Og der er kommet specialfremstillede påskelys til den ene (!) gudstjeneste, der bliver afholdt her i påsken.

Mine påskeplaner er lidt blandede. Der er en opgave, der skal skrives, så meget er på plads. Så er der en køkkentjans, der skal tages (men det blir piece of cake, for jeg er nok den eneste på hele campus i påsken). Så er der et par dates i byen med tøserne. Og det var faktisk det. Ved ikke, om jeg skal grue for det, eller nyde at jeg kan slappe lidt af igen. Åhr afslapning, min ven.

Ugen efter påske har jeg faktisk undervisningsfri. Det blir stort! Og der er ikke helligdage, hvilket vil sige, at jeg kan udforske alt det München, jeg vil! Det glæder jeg mig virkelig (!) meget til!

Dagens indbakke

28 mar

Når man er blevet en pseudo-del af militæret hernede, kan man naturligvis ikke bruge sin almindelige mail til at kommunikere med her på området. Derfor får man tildelt sin egen mail – og da al (!) kommunikation foregår via mail, er det ret vigtigt, man læser den et par gange om dagen. Åh, Smartphone, hvor ville du have reddet mig. Men ak.

Nå, det her skal ikke handle om min nye mail, men om alt det crap, der dagligt ryger ind i min indbakke. Med fare for at røbe militærets allerstørste hemmeligheder, ja så kommer her dagens mailoverskrifter (og gode grin til jer):

1) Mixed Martial Arts Training an der UniBW

2) Werte Kameraden – es grüsst euch euer neuer Hauptmann

3) Personalangelegenheit (uh, den er faktisk kun til mig ser jeg lige…. f*** endnu mere bureaukratisk møg)

4) StudentenSoWi Kassenbuchstand heute

5) Kann ich führen unter Belastung?

6) Kurzfristige Abwesenheit des Hauptmannes Fachbereich C

7) Führung bei Rhode und Schwarz

8) Konditionsförderungsgruppe (den her mail er faktisk endnu sjovere end titlen antyder, for den befaler alle dem, der ikke kunne løbe to km. på 15 minutter (!!!) at deltage i konditionstræning. Og listen er laaaaaaang. Tænk at blive hængt ud på den måde)

9) Marsch am Freitag d. 29.03

Og så er der ikke flere lige pt. Men okay, klokken er jo også kun halv elleve, der kan nå at ske meget på sådan en dag. Flere hemmeligheder, jeg skal røbe? Så må I sige til!

Dagene går…

27 mar

Jeg kæmper lidt med den time, vi blev snydt for i søndags. Jeg har rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen hernede (nogle gange, fordi der bliver spillet bold på vores gang, nogle gange fordi jeg skyper lidt for længe med Daniel, i går fordi de to tomme værelser på vores gang var lånt ud til et par gamle kaptajner, der holdt en syg rom-cola fest i vores køkken), og alligevel ringer vækkeuret punktligt kl. 7.15 hver morgen. Det har hidtil været en kamp at stå op, og jeg kollapser lidt midt på dagen, når jeg har overstået dagens portion opgaveskrivning på biblioteket. Men jeg vil altså kæmpe mig igennem det.

Jeg ser frem til at få opgaven afleveret, og til at starte på det nye trimester i næste uge. Bevares ja, det bliver hårdt at hente 26 point på fire måneder, men jeg klarer den nu nok (7-9-13). Og så er der jo også snart en lille ferie på vej til mig i form af påsken. Er der ikke nogen, der vil besøge mig i påsken, hva? Hva? Hele maj måned er booket op med besøg, som jeg glææææææædeeeeer mig til (meget!), men når nu hele campus står påsketomt, hvad kunne vi så ikke finde på af sjove ting? Mange! Ellers tumler jeg med tanker om at tage til Paris eller Rom i et par dage. Måske sammen med nogle af de Erasmus-studerende, der er på LMU (det rigtige (!) universitet her i byen), men… ja, jeg ved ikke helt, om jeg lyster så meget, når det nu kommer til stykket. Daniel har prøvet at lokke mig til Danmark, men det er nok for farligt, for ved ærlig talt ikke, om jeg så kommer til München igen. Og det er jo for dumt. Vil egentlig også hellere bruge tiden på at lære München bedre at kende. Smukke München. Så, sig til, ikk? Så er jeg den bedste turguide, I nogensinde kommer til at opleve!

Planerne for denne her uge er heldigvis lidt mere begrænsede end de har været i sidste uge. Kunne godt mærke, jeg var for meget på farten. Så denne her weekend skal kun stå på én ting: solskin i Englischer Garten! Og Frozen Yoghurt til al den solskin. Det skal nok blive lækkert. Ellers er jeg så småt ved at lave en Bucket List, altså en liste med de ting, jeg skal nå, mens jeg er hernede.

Indtil videre på denne liste er:
– Besøg Bavaria Filmstudios
– Se Champions League finalen på en sportsbar (helst så tæt på Allianz Arena at man kan høre jubelen)
– Deltag i Munich Skate Night (en tur på rulleskøjter igennem hele byen)
– Kravl op i Chinesischer Turm med dit Kamera
– Bad i Isar (måske endda i Englischer Garten)
– Besøg Frauenkirche
– Spis Weiswurst
– Gå med Dirndl

På listen var også ”få folk til at tro du er indfødt”, men den må jeg godt krydse af nu, for i søndags skete følgende ved Münchner Freiheit:
Turist til mig: Kennen Sie sich hier aus?
Mig: Aber selbstverständlich.
Turist: Wo ist der Geschwister Scholl Platz?
Mig: Der ist direkt bei der Universität. Fahren Sie am besten einfach zwei Stationen Richtung Marienplatz mit der U-Bahn, dann sind Sie in drei Minuten dort.
Jaja, nogle gange kører det bare!

Du ved, du er i München, når…

26 mar

… du 50 % af alle dage vågner op til alpeudsigt.

… alt det vand, du drikker, er købt på flaske, fordi det fra hanen smager meget mystisk.

… du derfor slæber uanede mængder pantflasker med, når du handler ind.

… det er umuligt at opdrive rugbrød, der ikke kan holde sig i tre-fire uger (føj for konserveringsmidler, altså!)

… du heller ikke kan skaffe frisk skummetmælk. Eller skummetmælk overhovedet for that sake.

… du i løbet af et kvarters gårtur kan komme forbi barokke bygninger, moderne kontorfaciliteter og en kunstig surferbølge – midt i byen!

… du hilser Gud, hver gang du hilser på nogen.

… du ikke længere undrer dig over, hvad Leberkäs egentlig er, men bare spiser det.

… du rent faktisk ved, du kan bestille Leberkäs med enten; sød sennep, mellemstærk sennep eller stærk sennep.

… du spiser ude mindst en gang om ugen.

… du derfor er blevet mester i at runde op i drikkepenge.

… du er blevet helt vant til at have kontanter på dig.

… du bevidst ikke udtaler e’et i ord med forstavelser på g-e. G’scheit, hva?

… du ikke siger Ode-ons-platz, men O-deonsplatz til byens smukkeste samlingssted. Fordi det gør de lokale!

… du holder med Bayern München.

Tak til Stine for inspirationen til et sådant indlæg!

Livin’ la vida Erasmus

25 mar

Min aften har budt på lidt Schorle og pizza ved Münchner Freiheit i det dejligste aftensolskin med en hel flok internationale studerende. Der blev snakket lidt engelsk, lidt tysk, lidt fransk, lidt spansk, lidt italiensk og en smule arabisk. Og det var super hyggeligt.

Nu er jeg klar til at kæmpe imod paskontoret hernede i morgen. Hvis ikke de snart får fikset deres chipkort problem, så kan jeg godt snakke med store bogstaver. Og jeg har Aarhus Universitet i ryggen, så det kan godt blive spændende og lidt for pikant for den stakkels administration hernede, hvis de lige pludselig ikke bare kan sende et helt arbitrært (og i øvrigt kæmpestort) antal soldaterstuderende til Aarhus! De skal altså behandle mig ordentligt!

Men nu: mere opgave. Og lidt skype med Daniel.