Kære Aarhus Universitet, I er nogle kegler!

1 mar

Som i virkelig, virkelig nogle kegler!
Inden jeg tog afsted, fortalte jeg internationalt center i Aarhus om min plan om kun at tage 20 ECTS-point af min kandidatuddannelse her i München, til dels fordi nogle af fagene var knap så spændende, men også fordi det hele er på tysk (pensum, undervisning, eksamen) og derfor – selv for mig som tysktalende – kræver en ekstra indsats. Internationalt center sagde, det var en fin plan, så længe jeg tog 20 point ville de indstille mig til et stipendium.

Så fortalte jeg samme plan til medarbejderne på mit eget institut, Statskundskab. De sagde ikke så meget, bad mig om at aflevere en learning agreement, som de så underskrev. Jeg havde altså styr på det hele – indtil i går, da de skriver til mig fra Statskundskab i Aarhus og beder mig tage 30 ECTS (en måned inde i mit forløb, vel at mærke!). Nå, 30 point ligefrem? Nu forholder det sig jo imidlertidigt sådan, at jeg er i Tyskland, tager det hele på tysk – og i trimestersystem. Da jeg ankom midt i et trimester, har jeg kun haft mulighed for at følge et seminar hernede, som giver 7 point. Planen var derfor at jeg i næste trimester skulle have to seminarer og dermed i alt få21 point ud af mit ophold hernede – helt perfekt, hvis I spørger mig. Nu skal jeg derimod skrabe 23 point sammen på næste trimester – hvilket jeg faktisk kun kan fordi jeg er udvekslingsstuderende, for de almindelige studerende hernede kan kun komme op på 21 point på det trimester, jeg starter på til april. Det er det rene gak, siger jeg jer! Mine fag for næste trimester bliver derfor nu som følger:
1) Institutioner og udvikling – forelæsning og øvelsestimer, 4 undervisningstimer om ugen. Giver 7 point.
2) Amerikansk udenrigspolitik og teoretisk tilgang til Counter-Insurgency, forelæsning og øvelsestimer, 4 undervisningstimer om ugen. Giver 7 point.
3) Staat, Religion og Kultur, Den Islamiske Diskurs i den Vestlige Verden, Seminar og øvelse, 4 undervisningstimer ugentligt, giver 12 point.
Som følge af de militære pligter, soldaterne hernede har, er onsdag eftermiddag undervisningsfri og fredag helt undervisningsfri. Derfor har jeg timer mandag morgen, onsdag morgen og HELE torsdag (ja, fra kl. 9.oo til kl. 17.00 – hvis det lykkedes mig at være hurtig nok til at skifte lokaler mellem timerne).

Kære Aarhus Universitet, I har faneme kokset med denne her trimester-aftale! Det holder jo ikke en meter, vel?

I dag kan jeg dog muntres op af, at karakterne hernede ikke er kompatible med de danske, og jeg derfor kun kommer hjem med bestået/ikke bestået – med andre ord skal mor her bare skrabe sammen til et dansk 2-tal – og så lade den danske charme spille hos de tyske undervisere, der skal rette de 4 (!!!) hjemmeopgaver, jeg skal banke af i løbet af min tid hernede. Var der nogen der sagde kvantitet frem for kvalitet?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: