Træls mandag morgen

5 mar

Mandag indtil nu har været træls. Jeg har nemlig været helt nede for at skrabe sygdomskælderen.

Egentlig startede det allerede i går. Jeg var dvask og dårlig, havde kvalme og ondt i hovedet. Min nabo har flere gange påpeget den “onde” føhn-vind, der er hernede, som mange døjer med. På tysk kalder de den endda spøgelsesving. Hm, synes dog det skulle være lidt plat, hvis sådan noget vejrhalløj kan gøre mig så dårlig. Skyder skylden på den hævede kirtel i min armhule, der har drillet mig et par dage nu. Den gør såååå ond, og regner med at i takt med at den bliver mindre, skal der en infektion ud af kroppen. Eller noget. I hvert fald har jeg det rigtig dårligt og kaster op. Og har ondt i hovedet. Og næseblod. Og er mega træt. Og ved I hvad? Det har jeg bare slet ikke tid til, for der ligger en kæmpe reader på mit bord, der skal skimtes (og allerhelst læses) til mit seminar på fredag, jeg har ikke andet at spise end rugbrød og et bæger yoghurt (som egentlig er okay midt i kvalmen) og så mangler vi toiletpapir. Og det er min tur til at købe det. Nåhr ja, mit tøj er også beskidt. Alt i alt har jeg slet ikke tid til at ligge på langs og have det dårligt. Tak Gud for panodiler. Nu skal de bare lige sparkes i gang.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: