Modgang skal der til

24 mar

Der har været lidt stilhed på bloggen de seneste dage, fordi det hele har været lidt turbulent hernede. Jeg vil ikke gå i detaljer, men tingene har kørt op og ned, og det hele kulminerede for mig, da Timmi blev ved med at irritere mig (og ringe mig op 22 gange på en dag), jeg havde en dårlig oplevelse i byen (som vi ikke lige udbasunerer, men vi har det alle sammen godt igen, heldigvis) og mit adgangskort til universitetets område blev spærret (igenigen) af paskontrollen, simpelthen fordi de ikke har styr på en skid (undskyld, men sådan er det). I går aftes stod jeg derfor foran hovedporten og kom ikke ind. Jeg viste dem mit danske studiekort, mit danske kørekort, mine husnøgler og mit chipkort, der ikke virkede. I tasken havde jeg bøger, lånt på biblioteket her på området, og jeg kunne endda nævne alle mine undervisere med for- og efternavn. Men det var ikke godt nok, jeg kom ikke ind. Så måtte jeg pænt trille hen til en anden port med min cykel og ringe til Christine og be’ hende om at lukke mig ind. Jeg syntes det var så nedværdigende! Så er det altså ikke nemt at være på udveksling og være civil. Det forklarede også, hvorfor jeg fredag morgen stod og bippede i en evighed med mit kort uden at komme ind, til der kom en sød ung herre og hjalp mig ind. Men man kan jo bare ikke altid være så heldig, at der lige kommer en, der også skal ind. ”Wo ist ihr Truppenausweis?” ”Ich bin Zivilistin”. ”Aus Dänemark? Aber wieso?” og sådan blev det ved. Jeg er så træt af det! Helt ærligt, få nu styr på jeres ene (!) civile udvekslingsstudent! Hvor svært kan det lige være? Internationalt center hernede er klart kun interesserede i udvekslingsaftaler, så deres egne studerende kan komme af sted, ikke så de selv kan tage sig lidt af dem fra udlandet.

Nå, men jeg har altså været lidt nede over det. Min weekend kan jeg nu vælge at tilbringe på området eller be vagten om at lukke mig ind igen, INDEN jeg forlader området, som jeg så i øvrigt kun kan forlade via hovedvagten.

Dagens optur: menighedsbesøg i Neubiberg! Har set den smukkeste kirke og vi har været til et rigtig spændende foredrag om de forskellige slægtstavler i biblen. Og nu skriver jeg lidt på min hjemmeopgave og håber, jeg kan fordøje de seneste dages dårlige oplevelser med en rolig weekend.

Reklamer

2 kommentarer to “Modgang skal der til”

  1. conny schmidt marts 25, 2012 hos 11:51 am #

    nu skal vi ikke gå og være utrygge herhjemme, vel? det lyder lidt vel rigeligt, hvad du har gang i, synes een! pas nu på dig selv, du mit livs lys.

    • christinetomunich marts 25, 2012 hos 12:41 pm #

      Ja, det var ikke alt for fedt. Men bare rolig, alt er okay igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: