Arkiv | april, 2012

Førstehjælp mod soldater

30 apr

I og med jeg lige præcis i dag har overlevet midt i et testosteronpræget soldatermylder i et kvart år, vil jeg forsøge at komme med et par fif og tips mod soldatercharme – hvordan klarer man sig egentlig igennem en hverdag fyldt med unge mænd, der SULTER efter kvinder? Især kvinder, der IKKE er en del af militæret. Som mig. Ups.

Egentlig kan det gøres meget simpel: man kan lade være med at gå i bad, iklæde sig sweatpants og store trøjer og være jævnt usoigneret. Dér står de alligevel af.

Men man kan også gøre det meget, meget mere elegant- nemlig på den provokerende måde. Sagde jeg provokerende? Indeed, I did! Det er så meget sjovere og mindst lige så nemt som den usoignerede måde. Provokationen starter helst med, at du er liiiiidt venstreradikal (må gerne pyntes og gøres mere radikalt end i virkeligheden). Det kan de slet ikke klare, og når du uddyber dine radikale venstresynspunkter i samtaler går de helt i stå.

Man kan også provokere ved at iklæde sig øreringe med peace-tegn til pæne arrangementer med soldater. Senest når han forsøger at lave snigeren på dansegulvet (her menes snigeren hvor man starter i gruppedans og han sniger sig til en one-on-one dans) og opdager øreringene, kan du begynde at udbasunere dine holdninger til militæret. Og fortælle lidt mere om blomster og solskin og evig lykke og verdensfred. Ja, jeg har sådanne øreringe. Ja, jeg ville ønske vi alle levede i en fredelig verden. Ja, sådan er jeg. Det kan soldater ikke forstå. Det kan virkelig pisse dem af (for så er der jo ikke brug for dem, vel?) og så går de helt i stå.

Art’ de provocateur kan endvidere udbygges (men kun i Tyskland) ved at henvise til at tyskere jo sowieso er kendt for at være verdens dårligste elskere. Enough said. Så blir de sure. Dette kan munde ud i to ting: 1) manden blir sur og synes du er nederen (mission accomplished). 2) Manden fatter ikke budskabet og vil modbevise teorien. Hvad gør man så? Man griner. Manden blir sur og synes du er nederen (mission accomplished). Og bobs, så går de helt i stå.

Man kan også prøve tricket med en fake ring. Det virkede supergodt for mig i starten. Man begynder bare at gå med ring på ringfingeren. Helst en simpel én af slagsen, så den kan gå for enten forlovelses- eller vielsesring. Efterhånden har soldaterne hernede dog fundet ud af, at jeg ikke er forlovet (og alt på stadiet under forlovelse tæller åbenbart ikke som fast forhold hernede – hvor i alverden blev “the bro’love” af?).

Man lærer virkelig at “talke” de her soldater ned. Det kommer bare til én. I takt med at jeg har underlige fag om alt lige fra nationalisme til nyinstitutionel økonomi – altså masser af tid til at være udsat for en masse underlige charme-forsøg.

På lørdag er der fest på campus. Jeg har lovet pigerne at tage med. Kvoten er nok 90 % mænd og 10 % kvinder, hvoraf måske halvdelen er civile (hvis jeg er heldig). Jeg må hellere ta’ de der peace-øreringe på. Og hvorfor var det egentlig, jeg afskaffede min Che Guevara trøje? Manner, den ku’ ha hjulpet på lørdagens outfit!

Reklamer

Useriøst!

30 apr

Kæmpede mig op i morges for at stå på måtten til min forelæsning klokken ni (eller kæmpede og kæmpede… men altså, hvis jeg kunne vælge mellem at lade være med at tage til forelæsning og tage til forelæsning, så må I selv gætte, hvad jeg ville vælge!).

Alle mine andre timer er aflyst i dag, fordi det er helligdag i morgen. Ikke den gode Masalas forelæsning dog. Jeg tropper op. Det samme gør én anden fyr fra min årgang. Vi venter. Forelæseren kommer, lettere forsinket (fair nok, det gør de sgu også derhjemme). Kigger på os. Spørger, om vi er seriøse? Som i: hvor fanden er alle de andre?

Siger: Nej, det går sgu’ette. Vi ses næste mandag.

WHAT? Simpelthen så super useriøst, hvis I spørger mig! Nu er vi dukket op – så har du altså at undervise os, mester! Ansvar for egen læring, kender I til det her på militæruni? Vækker I også jeres små soldater, når de ikke møder til tiden? Ej, men come on!

Nå, nu har jeg fri i dag. Vil starte med at træne lidt. Bagefter skal jeg handle ind med Elli, for i morgen fejrer vi 1. maj med at grille og hygge. I eftermiddag trækker jeg i Dirndl-mein og tager på Wiesn med et par tøser. Solen skinner! Ikke dårligt 🙂

Time flies!

29 apr

Lige om lidt rammer vi den 1.5.! Den 1.5.!

Dermed markerer jeg tre måneder – et kvart år – i München. Jeg kan ikke rigtig forstå, hvor tiden er blevet af. Og så igen. Starten var hård. Manner, det var ikke særlig sjovt at være spærret inde på campus med flere meter sne og minus en milliard grader. Alene.

Men så… så gav’ jeg den en skalle og så blev det bare federe og federe at være hernede. Og nu. Nu elsker jeg det! Elsker campus, med alt lige fra alpeudsigt til uniform-onsdag. Elsker München, helt fra Neuperlach Süd til Fröttmaning! Synes vældig godt om alle de dejlige mennesker, jeg har mødt hernede (ja, selv soldater kan faktisk vise sig at være ganske flinke mennesker).

Jeg laver så meget, hele tiden. Det meste kommer aldrig på bloggen. Derfor kommer der lidt billeder i vildt sammensurium fra den forgangne uge i fabelagtige München!

Som Claudis +1 til Bachelorfesten blev jeg til en “Neben” (jeps, det hedder hun! Sjov, ikk?). Det fik min sidemand og jeg vældig meget spas ud af – især under de militære taler.

Ingen 90’års fødselsdag uden en tiger, man kan vælte over! Heller ikke på militærsprog.

Min første tur i Biergarten blev i Augustiner Keller. Flere tusinde mennesker samlet til øl og Brezen under åben himmel! I kastanjetræernes skygge. Med hornmusik. Fantastisk!

Fyrværkeri over Wiesn til Frühlingsfest.

Og årets første sommerdag, som var i går. 32 graders ren fornøjelse.

München er et dejligt sted.

 

 

 

Det måtte jo ske

28 apr

Sidste weekend min første tur på Wiens, i går aftes min første tur i en kæmpe Biergarten fyldt med kastanjetræer… ja, så kom dagen altså, hvor jeg anskaffede mig en Dirndl.

Indkøbt i formiddags i Trachtenrausch under kyndig vejledning af søde ekspedienter (Nein, die Grösse ist genau richtig, heben Sie den Busen raus… genau, und jetzt wieder rein damit) og med hjælp fra min veninde Christine.

Læg mærke til at den er bundet til højre – højre betyder optaget! Og så er det meningen, at den udkårne får lov til at binde op (du kommer på arbejde, Daniel,  der er meget at binde op!).

Dagen i dag har jeg ellers tilbragt i Schwabing på Christines altan i 32 graders rent solskin. Staycation, endte vi med at kalde det! Vi sluttede aftenen med en let omgang aftensmad på Riva… og nu er jeg landet hjemme på campus igen.

Dirndl-mein kommer til indsats på Frühlingsfest i løbet af de næste par dage. Og i en eller anden Biergarten rigtig, rigtig mange gange i løbet af min sommer! Og bestemt også, når jeg kommer hjem igen!

 

 

 

 

 

Søvnunderskud

27 apr

Om man drikker alkohol eller ej (og det gør jeg ikke sammen med soldater… mere), så får man altså lov til at kæmpe med at rette søvnen ind, hvis man er så tumpet at tage til forelæsning efter kun 3,5 timers søvn – hvilket jeg altså gjorde i går.

Forelæsningen gik fint. Helt seriøst. Men altså – på et eller andet tidspunkt er man jo tvunget til at gå kold. Naturally. Hvilket for mit vedkommende var fra 16.00-19.00. Damn it. Biphasic sleep – du virker ikke for mig.

Denne lur førte så til at jeg først sov klokken halv to i nat og derfor stadig sidder i nattøj nu (klokken 9.30). Arhmen. Det dur bare ikke! Nå, jeg har brug for et fix. Et seriøst fix. Lige nu, tak.

Ellers så har vi høj solskin. Alpeudsigt. Fredag. Weekenden står på Frühlingsfest og det blir skønt. Derudover er 1. maj superhellig hernede, og den falder på en tirsdag, så hvem gider da lave noget mandag… jamen, jeg spørger bare. Resultat: miniferie. Ikke dårligt!

En rigtig, rigtig go’ aften!

26 apr

Sådan én havde jeg i går, da min årgang fejrede deres bachelor!

Jeg iførte mig den berømte little black dress, satte håret pænt, fandt et par sko med lidt hæl og begik mig hen til Claudi. Hun havde været ved frisøren og lånt den mest fantastiske lange, sorte kjole. Vi mødtes med resten af vores lille gruppe og kørte ind til byen i en “strech-cab”, en mellemting mellem en lille limousine og en taxa. Det var nu alligevel lidt sejt at køre igennem München på den måde. Gallaen blev afholdt midt i Englischer Garten i den smukkeste beværtning. Vi blev modtaget af rød løber og tjenere med champagne (eller appelsinsaft). Det var virkelig, virkelig fornemt.

Der blev også taget billeder af en fotograf – de kommer på en cd om nogle uger, og selvfølgelig får I så lidt at kigge på! Bordplanen var planlagt ned til mindste detalje, og Claudia og jeg havde pladser ved samme bord som en amerikansk lektor i sikkerhedspolitik og en håndfuld gutter fra hendes hus. Jeg er begyndt at synes helt godt om den behandling, man som kvinde får hernede fra sin soldater-bordherre (og i går havde jeg en rigtig go’ en af slagsen, nemlig Matti som tager på udveksling i Aarhus når jeg kommer hjem igen – fabelagtig timing! Ladies, I kan godt glæder jer!). Man får fyldt sine glas uden at bede om det én eneste gang, man får stolen trukket ud og ind, man får forlomme ved buffet’en og han husker endda ekstra servietter. Derudover var den eneste dør, jeg selv åbnede og lukkede hele aftenen og natten i går toiletdøren på dametoilettet. Altså, det dér gentleman-gen er nu lidt sødt! Bordet var helt vildt godt sammensat, alle gutterne fra Claudis hus er simpelthen så søde – pinligt nok har jeg seminar med nogle af dem uden at kunne genkende dem! Det er de skide grønne uniformer, de har på i undervisningen! Så kan man jo ikke kende dem i pæne jakkesæt, vel?

Nå, men der var dejlig mad (alt lige fra skinke og melon over mørbrad og laks til et hav af lækre salater og lige så mange indbydende desserter), sjove taler (undtagen dem fra militærmakkerne), en gengivelse af “Dinner for one” på militærsprog (uhyre sjovt, tro mig!) og så var der naturligvis lagt op til dans. Og som sagt – min bordherre fandtes ikke bedre, jeg slap for at danse og fik i stedet lov til at drikke en go’ kop kaffe midt i skoven uden for – det var helt perfekt! Derefter var der vild jubel over Bayerns sejr over Real og til slut en hel masse pænt fyrværkeri.

Derefter samledes vi igen – denne gang i en anden gruppe, nemlig med gutterne fra Claudis hus og tog hjem til dem for at drikke kaffe og snakke. Det var superhyggeligt, og jeg var først i min lille seng klokken fem i morges. Det var nu egentlig mest fordi den venlige mand, der fulgte mig hjem (for igen; man skal jo følges hjem her) var liiiiiiidt for fuld til at finde vej hen til min bygning, så det endte med at jeg fulgte ham hjem i stedet for og derefter cyklede hjem til mig selv! 🙂

I dag har jeg været på måtten klokken ni til tre timers forlæsning – Matti og Claudi dukkede også op og således sad vi så tre unge mennesker i tre stive timer til forelæsning. You gotta love it!

Nu: en lille smule søvn, tak!

Mere Budapest

25 apr

Jeg har stadig en masse fine, sjove, dejlige billeder fra smukke Budapest, som jeg vil dele med jer!

Et billede taget lige mellem Pest og Buda (eller Buda og Pest om man vil, men vi var altså på vej fra Pest til Buda). I horisonten kan man se deres imponerende regeringsbygning (no, it’s not a church!).

En lille synd en sen lørdag eftermiddag – et guddommeligt stykke chokolademousse med en virkelig god kop kaffe til. I Ungarn har de godtnok taget kaffe til sig – og man skal være med på noderne, hvis man vil have en helt plain kop kaffe – sådan en hedder nemlig en “Americano”. Jaja. Ikke noget med kaffe, sort. Fint skal det være i Østeuropa.

Et par trætte fusser i Westend – et meget lækkert indkøbscenter. Så stort, at vi farede lidt vild derinde (men kun lidt). Og meget lækkert også…! Gode minder fra interrail i sommers strejfede mig, da jeg spottede de lækre, østeuropæiske tøjkæder – Stradivarius, Pull&Bear (okay, ikke super østeuropæisk) osv. Yum for god shopping!

Beklager det lettere rystede billede – det beskriver stemningen meget godt! Lørdag aften stod den på billige drinks i Budapest’s studenterkvarter. Vi lagde ud på hyggelig, mystisk kælderbar med medbragt kortspil (om Biergärten i München, så sjovt!) og med Cosmos til – wait for it – 12 kroner! Det kan vi li’!

Og vi fortsatte på Szimpla – lige på den anden side af vejen. Hvis I ikke kan tyde billedet, så ved I, hvordan jeg havde det! Szimpla er en club bygget i en gammel etageejendom. Mange plan. Mange forskellige, underlige rum. Mange DJ’s. Lidt for får barer til de mange, mange mennesker, der var! Mens vi hang ud hen over en tønde (ja, altså et eller andet bord skulle vi jo finde), kom to gutter hen og spurgte, om de måtte joine. De var fra – Sverige! It’s a small world. Som rigtige svenskere var vi selvfølgelig nødt til at komme fra København, ellers anede de ikke, hvor i lille Danmark, vi var fra. De fik tilbage af samme skuffe med vilde, vilde “jeg er den her person, når jeg går i byen”-historier (især Camilla brillerede!).

Næste morgen stod den på god morgenmad (McDonalds) og en omgang shopping. Og så daffede mit tog allerede mod München igen. Åhr, en go’ weekend – det var det altså!