Home sweet home?

16 apr

Altså, jeg er tilbage i München. Såå sweat er det nu ikke, for jeg har haft den hyggeligste weekend i Budapest med Camilla! Ej, men altså, den har bare været den helt perfekte miks af tøsesnak, shopping, pjat, sightseeing, gå-i-byen og hygge! Jeg lover, der kommer både billeder og beretninger i løbet af de næste dage. I dag skal jeg lige catche-up på de 45 (!!) mails, der er sendt til min unimail (ej, men come ooooooon?), til seminar (farvel påskeferie), handle ind og synge til en gudstjeneste med koret i aften. Gab.

Gab især, fordi jeg først landede på campus over midnat i går. Togturen, som var sat til små syv timer endte med at tage mere end otte og en halv. Sjovt nok var toget hverken forsinket i Ungarn eller Østrig, men først, da Deutsche Bahn kom til roret ved den tysk/østrigske grænse. Og der er vel at mærke kun små 100 kilometer derfra til München! Ret nederen, når man glæder dig til at ramme München og lette presset på det stakkels haleben, og så bare stå stille. I EN TIME! Gooooood! Nå, men hjem kom jeg i øsende regnvejr og til en hovedvagt, der var lukket for alle chipkort og kun åben for personlig henvendelse, fordi faretrinnet blev vurderet til at være højt – noget med nogle bomber på en tysk ambassade somwhere i Mellemøsten. Jeg orkede ikke at joke med det i går, jeg var for træt. I dag synes jeg nu nok, det er lidt spøjst.

Nå, men altså: weekenden var awesome, campus er shitty as usual!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: