Russendisko eller et forsøg på at lovprise tyske film

23 apr

Biografturen i går var et hit. Et kæmpehit. I min verden har “Russendisko” helt klart stort fremtidspotentiale – vi snakker “Goodbye Lenin”-kategorien. Jeg er muligvis lidt farvet, for jeg er altså ret vild med Wladimir Kaminer og alle hans finurlige bøger som beskriver, hvordan det er at være russer i Tyskland.

Men filmen er ganske fantastisk. Jeg elsker de dér lidt skæve, anerkendte tyske skuespillere, som fx Mathias Schweighöfer, der altså spiller Wladimir Kaminer i “Russendisko” (andre skæve hoveder, der er ganske fantastiske er Daniel Brühl eller Stipe Erceg). De spiller så ærligt og helt “in-your-face”-agtigt. Det er smukt og intimiderende på samme tidspunkt. Ahrj men, det rammer bare helt rigtigt hos mig. Giv mig hellere ti film som “Russendisko” end én “over-the-top billion dollars filmproduktion fra over there”.

Handlingen er ganske nøgtern; efter murens fald åbner DDR op for russiske jøder for at undskylde deres rolle i Israel-problematikken efter 2. VK. Tre unge russiske mænd (Wladi, Michi, Andrej) rejser afsted for at prøve lykken. Én af dem er ikke jøde, så efter tre måneder udløber hans visum og gutterne må finde en udvej, så han ikke bliver sendt tilbage til Rusland – han skal giftes med en tysk kvinde! Det er rammefortællingen, der er krydret med humor, naivitet, fantastisk musik, looooooooove og historiske facts. Det hele foregår selvfølgelig i det smukke Østberlin. Jokes’ene spænder fra den albanske indvandrerfamilie, der vil åbne Berlins første albanske restaurant, men efter at have sonderet markedet finder ud af at det er bedre for dem at åbne et pizzaria, hvorfor de går til italienskundervisning i stedet for tyskundervisning til “den russiske radiolæge”, der sendes hver søndag fordi russerne ikke stoler på de tyske læger (og denne radiolæge anbefaler selvfølgelig vodka som løsning på alle livets lidelser).

Nå, men altså hvis I er så heldige, at den rammer en lille, exentrisk biograf i Danmark eller den står på hylderne hos Blockbuster engang – så snup den! SE DEN! Just saying!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: