Sådan én havde jeg i går, da min årgang fejrede deres bachelor!
Jeg iførte mig den berømte little black dress, satte hÃ¥ret pænt, fandt et par sko med lidt hæl og begik mig hen til Claudi. Hun havde været ved frisøren og lÃ¥nt den mest fantastiske lange, sorte kjole. Vi mødtes med resten af vores lille gruppe og kørte ind til byen i en “strech-cab”, en mellemting mellem en lille limousine og en taxa. Det var nu alligevel lidt sejt at køre igennem München pÃ¥ den mÃ¥de. Gallaen blev afholdt midt i Englischer Garten i den smukkeste beværtning. Vi blev modtaget af rød løber og tjenere med champagne (eller appelsinsaft). Det var virkelig, virkelig fornemt.
Der blev ogsÃ¥ taget billeder af en fotograf – de kommer pÃ¥ en cd om nogle uger, og selvfølgelig fÃ¥r I sÃ¥ lidt at kigge pÃ¥! Bordplanen var planlagt ned til mindste detalje, og Claudia og jeg havde pladser ved samme bord som en amerikansk lektor i sikkerhedspolitik og en hÃ¥ndfuld gutter fra hendes hus. Jeg er begyndt at synes helt godt om den behandling, man som kvinde fÃ¥r hernede fra sin soldater-bordherre (og i gÃ¥r havde jeg en rigtig go’ en af slagsen, nemlig Matti som tager pÃ¥ udveksling i Aarhus nÃ¥r jeg kommer hjem igen – fabelagtig timing! Ladies, I kan godt glæder jer!). Man fÃ¥r fyldt sine glas uden at bede om det én eneste gang, man fÃ¥r stolen trukket ud og ind, man fÃ¥r forlomme ved buffet’en og han husker endda ekstra servietter. Derudover var den eneste dør, jeg selv Ã¥bnede og lukkede hele aftenen og natten i gÃ¥r toiletdøren pÃ¥ dametoilettet. AltsÃ¥, det dér gentleman-gen er nu lidt sødt! Bordet var helt vildt godt sammensat, alle gutterne fra Claudis hus er simpelthen sÃ¥ søde – pinligt nok har jeg seminar med nogle af dem uden at kunne genkende dem! Det er de skide grønne uniformer, de har pÃ¥ i undervisningen! SÃ¥ kan man jo ikke kende dem i pæne jakkesæt, vel?
NÃ¥, men der var dejlig mad (alt lige fra skinke og melon over mørbrad og laks til et hav af lækre salater og lige sÃ¥ mange indbydende desserter), sjove taler (undtagen dem fra militærmakkerne), en gengivelse af “Dinner for one” pÃ¥ militærsprog (uhyre sjovt, tro mig!) og sÃ¥ var der naturligvis lagt op til dans. Og som sagt – min bordherre fandtes ikke bedre, jeg slap for at danse og fik i stedet lov til at drikke en go’ kop kaffe midt i skoven uden for – det var helt perfekt! Derefter var der vild jubel over Bayerns sejr over Real og til slut en hel masse pænt fyrværkeri.
Derefter samledes vi igen – denne gang i en anden gruppe, nemlig med gutterne fra Claudis hus og tog hjem til dem for at drikke kaffe og snakke. Det var superhyggeligt, og jeg var først i min lille seng klokken fem i morges. Det var nu egentlig mest fordi den venlige mand, der fulgte mig hjem (for igen; man skal jo følges hjem her) var liiiiiiidt for fuld til at finde vej hen til min bygning, sÃ¥ det endte med at jeg fulgte ham hjem i stedet for og derefter cyklede hjem til mig selv! 🙂
I dag har jeg været pÃ¥ mÃ¥tten klokken ni til tre timers forlæsning – Matti og Claudi dukkede ogsÃ¥ op og sÃ¥ledes sad vi sÃ¥ tre unge mennesker i tre stive timer til forelæsning. You gotta love it!
Nu: en lille smule søvn, tak!
Åh, det lyder som en skøn aften!
Jeg synes ogsÃ¥, det er lidt sødt det der gentleman-noget, NÃ¥r jeg har været ude, er dørene ogsÃ¥ blevet Ã¥bnet for mig – men jeg er alligevel for dansk til at vente pÃ¥ at blive lukket ud af bilen, den dør Ã¥bner jeg selv, hø.
Jeg tror måske jeg godt kunne blive træt af det i længden – men nu har jeg overbevist mig selv om at jeg godt kan lære at nyde det i et halvt år! 🙂
Det vil jeg også give dig ret i, men når jeg har en kæreste der overhovedet ikke har nogen af de vaner i den afdeling, er det alligvel lidt rart 😉 Og så synes jeg, det er sjovt at se dem nærmest mase sig ind foran mig for at nå døren først, ha ha.