Arkiv | maj, 2012

Bavaria Filmstadt

31 maj

Inden jeg kommer med et turisttip, så vil jeg sige, jeg er lidt mindre træt i dag, men stadig døjer med ondt i hovedet og sådan generel utilpashed. Men det er da trods alt blevet lidt bedre. Tror jeg har lidt meget om ørerne og min krop derfor er en bitch. Krydser fingre for det i hvert fald!

Nå, men nok ynk. Da jeg havde dejligt Daniel-besøg, lokkede jeg ham med i Bavaria Filmstadt, som er et af Europas mest kendte filmstudier. Her bliver produceret mange tyske film og serier, men også større internationale produktioner har været et smut forbi, fx Asterix & Obelix-filmene og The Perfume. Af geniale tyske produktioner, der gennem årene er lavet her, kan nævnes “Das Boot” (som man altså også som ikke tysker BURDE have set… genial (!) film), “The Neverending Story” (eller “Die uendliche Geschichte”, som den gennem min barndom har heddet), “Der Schuh des Manitu” og “Der Baader-Meinhof Komplex”.

Man kan komme på en guidet rundtur til omkring 10 € pr. person eller vælge den helt store pakke med 3d biograf og alskens underlige forlystelser til omkring 25 €. En anke her er, at det hele foregår på tysk og kun på tysk. Kun på den guidede tur kan man finde én engelsk “afgang” pr. dag i højsæsonen. Det er ikke optimalt, vil jeg mene. Jeg var mest interesseret i et par enkelte ting, som man kom omkring på rundturen, så vi købte kun en billet dertil.

Turen startede i en åben bus, hvor guiden præsenterede sig selv (vi var ret uheldige, synes vi selv… hun var ikke ret god) og vi startede med at køre en smule rundt på det store, store område og ud til nogle udekulisser. Dem af jer, der kan huske teenage-Christine ved, at der er én særlig kulisse, jeg gerne lige ville se – nemlig den, der i sin tid tilhørte serien “Marienhof”, der kørte fra 1992 til 2011 på ARD. Og minsandten om bussen ikke kører igennem. Desværre var det en meget kort fornøjelse og man fik ikke lov til at stige ud og gå en tur mellem “Erich Käster Gymnasium” og “Sülos Gemüseladen” – jeg nød hvert et sekund og var euforisk alligevel!

Ja, det var noget af en 2-minutters-oplevelse!
Derefter fortsatte turen rundt i de forskellige haller og andre åbne kulisser for at fortælle lidt om de film, der er blevet lavet og de filmteknikker, der er blevet anvendt. Mange kulisser var dybt uinteressante – mange nyere børnefilm og tilhørende kulisser optog en stor, stor del af rundvisningen (“De Wilden Kerle”, “Wicki” osv.) og de store, store film, der er blevet lavet blev der gået forholdsvist hurtigt forbi (altså Daniel og jeg blev nu bare i kulisserne indtil vi ligesom syntes vi havde set det, vi ville se… så god var guiden jo ikke, som sagt). Der var dog flere højdepunkter på turen! Ét stort var kulisserne fra “Das Boot” – det var en fed oplevelse at kravle igennem u-båden og ane lidt Grønemeyer meets DuMont meets Ochsenknecht meets Semmelrogge. Jeg kunne i hvert fald ret godt li’ det!

Derefter fortsatte turen rundt til mindre kulisse-stykker, der var bygget op i samme hal. Meget sjovt var, at fængselscellen fra Baader-Meinhof mundede ud i en noget berømt eventyrverden…

Den dystre fængselscelle, hvor Gudrun Ensslin tilbringer sine dage i filmen, åbner ud til den sødeste lille drage (Fuchur, der Glücksdrachen, så vidt jeg kan huske), som alle, der var børn sammen med mig vel kan huske fra “The Neverending Story” (kan I ikk? Jo, I kan!).

 

Og ja, jeg ville altså også ha’ en tur på den! På den guidede tur var de kun børnene, der måtte nusse den – come on, hvor dårligt! Børn i dag ved slet ikke noget om den søde drage fra “Die unendliche Geschichte” – nå, lille protest (og lidt venten på at folk gik videre) og jeg fik også lov!

Vi var også forbi i Asterix&Obelix village!

Og der kunne man røre ved “ægte ild”… wohooo en modig skatter jeg har der! 🙂

Turen sluttede med lidt medbragt proviant i dejligt solskin og så cyklede vi ellers tilbage til campus. Bavaria Filmstadt ligger i den forstad, der hedder Geiselgasteig (ved Grünwald, where the rich people live!) og herfra skal man faktisk bare en syv kilometer igennem Perlacher Forst – ikke dårligt! Er man i München tager man med U-Bahn til enten Max Weber Platz (U4/U5) eller til Silberhornstrasse (U1 og snart også U7) og derfra med Tram nr. 25 i retning Grünwald – stoppestedet hedder Bavariafilmplatz, og så står man midt i hele herligheden!

 

Reklamer

Slukket

30 maj

jeg er SÅ træt for tiden. Vejret har skiftet og jeg håber, det er derfor jeg føler mig så slået ud af kurs.

Forsøger at holde træningsrutinen oppe for at se, om det skulle give noget energi. Nix. Sov ti timer i nat og tre i eftermiddags. Har ondt i hovedet og hedeture. Det er bare max træls!

I stedet for at sove så meget burde jeg nemlig læse og skrive oplæg. Manner, det er ikke fedt at være så sløj. I morgen har jeg en dinner+movie date med Anja, fredag kommer dejlige Camilla på weekendvisit. Med andre ord gider jeg bare ikke være træt, vel?

Med ønske om lidt bedre helsekarma!

Sehr gut, Frau Petersen…

29 maj

… var den respons jeg fik på mit oplæg om islamisk strafferet i dag. Bum, én ting er nu streget af listen og næste projekt er oplæg og hovedopgave om det muslimske broderskab.

Har aldrig været så nervøs for at holde et oplæg som jeg var i formiddags – underviseren er noget af det dygtigste, jeg nogensinde har været i nærheden af, og så har man altså bare ikke lyst til at skuffe. Jeg har været noget hængt op med det her oplæg og besøg fra Danmark (og jeg har ikke sovet supermeget om natten siden lørdag), men nu er det vel overstået – heldigvis. Uheldigvis er det som om den sidste tid bliver alt for eksamenspræget, hvilket er ulempen ved at køre med trimestre frem for semestre. Den 16.6 har jeg holdt hele tre oplæg og forhåbentlig skrevet en del på opgaven om det muslimske broderskab – og i starten af juli har jeg skrevet to opgaver færdig til sidste punktum (7-9-13). I mellemtiden skal jeg også lige have læst op til den skriftlige eksamen, jeg har d. 28.6 – i institutionsøkonomi (lige så kedeligt som det lyder, ja). Så ja, hvis jeg er uinspirerende, så er det fordi, jeg er i eksamenshelvede. Pretty much!

Det dér Champions League

28 maj

For et par uger siden havde vi hernede stadig liv i drømmen om at Bayern d. 19.5. kunne hæve Champions League trofæet og tage på sejrstogt gennem et München klædt i rødt og hvidt.

Som bekendt så… ja, så gik det altså ikke helt som planlagt. Chelsea vandt efter en lang, lang kamp, der endte ud i straffesparkskonkurrence (ufortjent, men altså hvis man brænder sååå mange chancer som Bayern gjorde denne aften, ja så ender kampe altså ligesom denne).

Meeeen, hvis vi nu skruer tiden tilbage til før kampen, så var hele byen én stor fodboldfest. Og jeg festede med!

Dahoam = daheim, som i hjemme, hvis den skulle smutte for nogle. Og mia san – wir sind, som i vi er. Fantastisk Bayern-meets-München-dialekt-t-shirt! Og fabelagtigt souvenir og minde om min tid hernede.

Som det forhåbentlig kan anes på billederne, så var München altså gået fuldstændig i Champions League mode. Javist, der var da også mulighed for at heppe på Chelsea, man skal jo være lidt upartisk… Men altså, det hele var én stor Bayern fest!

Vi var heller ikke ét sekund i tvivl om, hvilken ballon, vi gerne ville flashe!

Så oprandt kampdagen og sammen med 8000 andre Bayernfans, indfandt vi os i Hirschgarten, den største Biergarten i hele Europa. Billedet er taget klokken tre – der var run på de pladser, der var (kampen startede klokken kvart i ni).

På det sidste billede har Bayern lige scoret og alting går amok. Jublen varede så længe, at vi først fandt ud af, at den skide Drogba havde udlignet, da de 90 minutter var gået. Manner, altså.

Senere på natten mødte Daniel og jeg et par grædende Bayern fans i S-toget. Det var en trist slutning på et forrygende fodboldeventyr.

Århus, vi ses igen…

27 maj

… d. 11.7.2012.

Jeg har netop sendt en masse penge i Deutsche Bahn’s retning og i retur fået 2 styks 1. klasses togbilletter München-Flensborg til en såkaldt “Sparpreis” – 150 € for dem begge to (stadig 1. klasse, vel at mærke). Ta’ den DSB, det er altså billigt!

Hvad skal jeg med to, tænker du? Jeg er så heldig at min skønne Daniel rejser herned i starten af juli måned for at hjælpe mig med at pakke mit udvekslingsliv sammen og underholde mig på hjemrejsen. Og for at fejre lidt forsinket fødselsdag for mig også, nu vi er i gang.

Det er underligt at der er kommet dato på hjemrejsen. Jeg er vild med München og med mit liv hernede. Bortset fra føhn, som jeg hader og som i dag virkelig sendte mig til tælling (lang middagslur og ondt i hovedet). Men der venter også et spændende (!!!) liv i Århus, fælles lejlighed og nyt, fælles liv med Daniel. Jeg er så heldig altså! Tænk at han bliver min sådan 24/7? Tænk at jeg får lov til at putte mig i søvn med ham hver eneste aften? Og tælle munkeforbanter, kvartforbanter og halvforbanter (ja, min kæreste er ingeniør og jeg er hans ligeså nørdede kæreste) på aftengåture med varm kaffe to go og min lille hånd i hans store? Spise morgenmad i sengen lørdag morgen mens vi (ikke altid) har samme syn på livets store og små dilemmaer, der pløjes igennem i Mads&Monopolet. Snyde mig til at kigge på ham, mens han i en mindre evighed prøver at sætte sit hår så det ser helt perfekt tilfældigt ud. Igen og igen minder ham om, at det er tilladt at bruge deodorant, selvom man har en kæreste. Og igen og igen og igen få at vide, hvor meget han elsker mig. JEG ER SÅ HELDIG.

Det blir slet ikke så skidt at vende hjem til Århus.

Det er for ringe

27 maj

… at jeg ikke får blogget regelmæssigt for tiden! Jeg ved det godt!
At der ikke ryger så meget på bloggen, betyder dog ikke, at der ikke sker noget hernede! Efter en skøn uge med verdens dejligste Daniel (så kvalmende, jeg ved det godt, men… jeg elsker ham bare så højt altså!) fik jeg i onsdags besøg af verdens bedste veninde, Jæddøhhhh! Det var så dejligt at hente hende på Ostbahnhof og bruge de følgende dage på at snakke (der var meget, der skulle indhentes!), spise tysk mad (Brezen, Obatzer, Currywurst – you name it) og ligge græsset fladt i Englischer Garten med 30 graders høj solskin. Ja, vi endte begge med en lille smule solbrændthed på trods af at være grundige med solcremen. Endnu er jeg dog ikke hoppet i Eisbach – fødder og ankler fik en tur, og der er en grund til at den hedder Eisbach, måtte jeg konstatere. Shit manner, det vand er koldt! Jette tog hjem i går eftermiddags og jeg indhentede en smule søvn (jeg har jo stadig taget mig af min undervisning, mens jeg havde besøg) og påbegyndte det oplæg om Sharia-lovgivningen, jeg skal holde på tirsdag. Der er føhn hernede og jeg har det ikke alt for godt. Er meget træt og synes at solen og varmen er en bitch – samtidig med at jeg kæmper en brav kamp imod mit oplæg. Og så kan jeg nok ikke lyve mig fra det kæmpe antiklimaks, det er at have dejligt besøg og så pludselig ikke have dejligt besøg længere. Heldigvis får jeg allerede på fredag dejligt besøg igen – denne gang af søde Camilla, der kommer helt fra Budapest. Jeg glæder mig! Først er der dog en hård uge med en masse undervisning, der skal overståes. 

I den forgangne uge…

22 maj

… er jeg blevet interviewet af ARD (radio) omkring CL-finalen og om, hvor synd jeg synes det var for grædende Schweini at Bayern bare ikke VILLE score mål (jeg har ikke engang tal på deres chancer, vel?).

… er jeg bumlet igennem Marienhof på en tour-de-Bavaria-Filmstadt. Tourguiden siger “nu kører vi igennem kulisserne til en serie, der kørte i 19 år og som blev pensioneret sidste forår – Marienhof”. Jeg venter spændt på store roser. Nejnej, det var alt, det kunne blive til. WTF? Kom nu, dame! Vi kører igennem kulisserne, to minutter senere kører vi ud igen. Manner, jeg ku’ godt ha’ taget et væld af ekstrature (især fordi touren derefter spenderede rockerlang tid i kulisserne på noget bras som “Sturm der Liebe”, bare fordi gamle, tyske damer godt kan li’ det shit, ikk? Nejnej, ikke noget smag og behag her – man kan bare ikke diskutere, hvad der er bedst!).

… har jeg lært Daniel at drikke “Russ’n” – hvedeøl med citronsodavand. And he kinda loved it! Tror faktisk Daniel drak mere øl med sodavand end bare øl hernede, og jeg frygter lidt han blir gal når det blir afsløret her. Høhø. Til gengæld så var der også virkelig varmt hernede, så øl sådan “rent” (ha, nu lyder det som om jeg snakker om hård sprut) havde slået folk ud jævnt hurtigt. Just saying.

… har jeg shoppet en smuk turkisblå sommerkjole, som har mit absolutte kjole-ynglingssnit. Glæder mig til bare, brune ben, fine sandaler og den lækre kjole skal vises frem til sommer – både hernede og i Frankrig, hvor sommerferien med min skønne svigerfamilie går til.

… har jeg holdt i hånd med allerdejligste Daniel. Som jeg elsker. Og som jeg om kun seks ugers penge flytter sammen-sammen med. Over Aarhus tage. Det blir så voldsomt dejligt.