PS

9 maj

Jeg har ikke knyttet en lille kommentar til den universitetsfest, jeg var til i lørdags. Unifester som jeg kender dem, forløber for det meste på følgende måde: man mødes et eller andet sted før, drikker et par flasker vin og nogle øl, så bunden ligesom er lagt, tager så op på uni og er inde ved selve festen senest klokken 22 – for der lukker dørene altså bare. No mercy. Så er der godt gang i den til en et-to stykker, hvorefter de skrattende rester af festgæster køres et sted ned i byen (har hørt det nye “shit” er V58? Nå, før var det altså Social!) og gir den gas til… ja, til man falder om eller solen står op (eller man scorer, bare spørg singlerne… og dem er der MANGE af på statskundskab!).

Nå, men “neues Land, neue Sitten”. Jeg lavede mad til Christine, Christine (ja, vi er mange af min slags efterhånden), Caro, Claudi og Martin (og mig selv, selvfølgelig) og vi spiste omkring klokken syv. Klokken halv ti begyndte vi 3x Christine at gøre os klar herhjemme, mens Claudi og Caro drog hjem til dem for at klæde om. Klokken halv elleve hentede vi de to ladies i deres bygning og derfra gik vi så over til unifesten sammen med nogle af drengene fra Claudis gang. Vi ankom omkring klokken elleve – og festen var næsten død. Den var gået i gang allerede klokken otte, men altså – der var bare tote Hose. Til gengæld var der øredøvende høj musik i hele fire locations. Og en DJ, der gjorde sig bedste for at smadre en masse dejlig Coldplay-musik med et dårligt house-beat. Nå. Vi fik en drink og prøvede at snakke lidt frem og tilbage under musikken.

Omkring klokken et skete der dog et eller andet vildt, for lige pludselig var der ikke bare mange mennesker, der var VIRKELIG mange mennesker. Helt proppet. Kønsfordelingen var efter sigende imponerende, men altså, der var stadig maksimalt 15% kvinder. Hvoraf halvdelen var civile og nemt kunne spottes, fordi deres toppe ikke dækkede navlen og deres nederdele egentlig bare var brede bælter. Bobs. Men altså, soldaterne elsker det. Jeg selv var iklædt noget så militært som jeans og t-shirt (det var ikke sket til en fest i Aarhus, men hernede er det med til at få mig til at ligne en soldat… så…). Nå, men for at knytte en lille kommentar til de 85% mandfolk også, så vil jeg sige én ting: hold nu kaje, hvor er de SMÅ. Helt ærligt, de er så lave at man tror det er løgn. De er såååå små. Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor små de er. Christine (min danske veninde) sagde det samme og var endda ved at kløjes i det flere gange, netop fordi man tror det er løgn. Det er bare ikke løgn. Wow. Hvor er Snehvide? (dårlige joke… men altså….)

Nå, klokken fire havde vi fået nok at dårlige dansemoves og “vil du ha’ en drink, dine øjne er så pæne, er din far en tyv – han har stjålet stjerner og sat dem i dine øjne, wow dit tøj er pænt – er du også pæn indenunder” osv., så vi tog hjem og snakkede selvfølgelig aftenen igennem, inden vi lagde os til at sove – vi skulle jo nødigt vågne med traumer dagen efter, ikke?

Nå – unifest. Done that. Behøves’ ikk’ ske igen 🙂

Advertisements

En kommentar to “PS”

  1. conny schmidt maj 9, 2012 hos 4:57 pm #

    Nye tider – nye skikke… Pr. definition ikke nødvendigvis dårligt – bare anderledes… Jeg kan næsten ikke længere huske, hvordan du ser ud. Jeg savner dig, mit livs lys!!! Kæmpe stort knus til dig fra mig……

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: