Hvad gør man ikke…

10 maj

… for at tilfredsstille familien i Danmark? Eller andre nysgerrige sjæle, for den sags skyld!

Man uploader et billede på sin blog, hvor man selv er rimelig solblændet (ja, altså vejret er jo dejligt hernede, ikke?) og både Claudi og Caro har meddelt mig, at de synes billedet er sådan “naja….”. Men altså, den kære fotograf er lidt langsom med at få alle billederne ud på vores intranet og har indtil videre kun lagt fem op – heldigt for os, eftersom der nok er taget 2000-3000 billeder. Og nej, mit hoved er ikke SÅ stort, vi står altså trip-trap-træsko bagved hinanden, ikke?

Men here goes, sådan så vi altså ud til BA-festen for et par uger siden. En dejlig aften!! Og ja, jeg har selv sat mit hår (stolt, især fordi det er megaflot i nakken – tre fletninger ind i hinanden og samlet i siden – fik to komplimenter, der omhandlede mit nakke-mesterværk den aften, just saying!) – det er altså ikke noget, der sker tit! Hestehalen eller knolden er mit hårs trofaste venner!

Og apropos os tre tøser, så er det gået op for os, at om to måneder rejser jeg til Danmark igen. Hulk. Det er altså underligt at tænke på. Jeg kan jo godt li’ Danmark, ikke? Men jeg kan også virkelig godt lide Claudi og Caro (og alle de andre ho’der)…

Nå, men på den positive side så har jeg hele to måneder til at nyde München! Om lidt smutter jeg lige i løbesporet i solen, senere tager jeg ind til en nyåbnet Katjes-butik i byen (en af tøserne fra byen synes det er pinligt at tage sådan et sted hen selv… så jeg hjælper hende lige af med det) og i morgen kører koret til Benediktbäuern (or how so ever that staves) for at hygge og synge i bjergene i weekenden. Nåhr ja, sjov historie mere: jeg vil jo så gerne prøve at sidde bag på en kværn, ikk? Og alle drengene hernede har jo sådan en. Eller, alle scoresoldaterne har sådan en, og dem gider man jo ikke køre tur med, vel? I går beklagede jeg, at ingen søde soldater i fast parforhold har sådan en kværn, som de lige kan vise mig München på – indtil Clemens, nok den sejeste tenor i hele koret råber højt, at han nok skal gi’ mig sådan en tur! AWESOME! Især fordi han er “schwer in Ordnung” og har jordens sødeste kæreste, ergo: helt scorereplik-fri zone. Nå, så manglede der akkurat to pladser i bilerne i morgen – og så synes de andre da bare, vi skulle suse hele vejen op i bjergene på den dér motorcykel. Uhm. Så blev lille Christine alligevel lidt betænkelig, ikk? Nå, heldigvis var der én pige, der kunne låne en større bil, så det problem slipper vi uden om. Men altså – snart så kværner jeg rundt i München på den dér meget seje motorcykel-måde! Ej, jeg glæder mig!

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 kommentarer to “Hvad gør man ikke…”

  1. conny schmidt maj 10, 2012 hos 3:40 pm #

    Det`har AC også prøvet og var helt euforisk bagefter, til mamas store ærgelse, selvom jeg jo bestemt var forberedt!!! Så længe I er 1 million sikre på ejermandens absolutte overbevisning på en safe transport på en sådan, går det endda – og alligevel ikke!!! Sjovt er det afgjort, men afgjort også farligt. Pas godt på!!! Og – søde Christine, du ser dejlig ud, et sødt foto!!! Knus moe

    • christinetomunich maj 10, 2012 hos 3:42 pm #

      Bare rolig, ham her chauffren er supersd og en stille og rolig gut – og der er srget for hjelm til mig, selvflgelig! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: