Weekenden…

… har været dejlig og jeg har slet ikke tænkt pÃ¥ studiet (det kommer grusomt tilbage, jeg ved det godt!).

Torsdag aften mødtes jeg med Anja til dinner og movie – vi spiste pÃ¥ den hyggeligste, lille italienske restaurant, der ligger rullet ind i LMU’s baglokaler. Har endelig (!) fÃ¥et lasagne igen – og sÃ¥ oven i købet en ret fantastisk én af slagsen. Derefter tog vi i Mathäser og sÃ¥ den nye Sacha Baron Cohen film “The Dictator” – sÃ¥ sort og sÃ¥ god! Jeg har i lang tid ikke grint mig sÃ¥ forpint til en film pÃ¥ den helt forkerte mÃ¥de. Det var en rigtig god aften og en perfekt start pÃ¥ weekenden!

Fredag lagde jeg ud med at fÃ¥ en lille smule styr pÃ¥ det skræmmende oplæg, jeg snart skal holde hos ingen ringere end Michael Wolffsohn. Magen til berømmet politisk og historisk kommentator skal man altsÃ¥ lede ret længe efter. Damn, jeg er sÃ¥ nervøs og for at dulme nervøsiteten youtube’er jeg manden – jaja, Christine, det bliver det jo ikke en døjt bedre af, vel? Tværtimod – han ved jo alt! Derudover har han en vis forkærlighed for mig, fordi jeg 1) er den eneste kvinde pÃ¥ holdet, 2) har udtalt teoretisk kritik af partisituationen anno 1950 i Israel (den jublede han længe over – eksiljøden) og 3) kommer fra Aarhus Universitet, hvor han i sine “unge dage” (i 90’erne… og manden er i dag 65) holdt en forelæsning pÃ¥ historisk institut og derefter sÃ¥ det smukkeste campus han til dags dato har set.
Jeg skal vide en masse om The Muslim Brotherhood. Jeg ved bare nada. Der er en uge til grillning.  Shit.

NÃ¥, men fredag fik jeg ogsÃ¥ dejligt besøg fra Budapest – Camilla kom endelig pÃ¥ besøg i soldaterverdenen, som hun hørte ret sÃ¥ meget om, da jeg besøgte hende. Hun var lettere chokeret – men sÃ¥ igen: hvem er ikke det, nÃ¥r de oplever alt det, jeg befinder mig i? Vi spiste pÃ¥ mit all-time favourite pizzaria L’Osteria – sÃ¥dan et sted, hvor parmesanen vælter i FLAGER ned over salaten og pizzabunden er tyndere end et stykke papir. Det er det bedste spisested, seriøst! Medarbejderne flirter dog uhørt meget for deres drikkepenge og til tider kan musikken i restauranten være alt for høj til at føre en almindelig samtale. Men maden – den er I TOP! Tilbage pÃ¥ uni hev jeg Camilla med pÃ¥ unibar til en enkelt drink – og for at vise hende Münchens vel nok eneste bar, der fuldstændig er befolket af mænd!

Lørdag startede vi dagen med en hurtig morgenmad pÃ¥ Stachus og tog sÃ¥ en hyggelig tour igennem midtbyen; Kaufinger Strasse, Marienplatz, Isartor, Platzl, Odeonsplatz, Ludwigsstrasse, Hofgarten, Maximiliansstrasse og Maximilianeum. Vi handlede ind til Bayersk Brotzeit (Brezen, Obatzer og alt det dér) og om aftenen tog vi med mine unitøser ind til Olympiapark, hvor de i sommermÃ¥nderne har opstillet en udendørs biograf – man kan leje en stol eller bare nøjes med at købe entré og sÃ¥ holde picnic, hvilket vi gjorde. Det var superhyggeligt og senere pÃ¥ aftenen viste de “The Hunger Games” – fantastisk film. Og fantastisk at ligge dér midt i historiske Olympiapark, med tÃ¥rnet i baggrunden, svømmehallen til den ene side og de store søer til den anden! Vi var sent hjemme og meget trætte efter en lang dag!

I eftermiddags rejste Camilla hjem og jeg tog mig en slapper – læste lidt (for hyggens skyld og ikke for Wolffsohns) og spiste dÃ¥rlige snacks. Det skal der altsÃ¥ ogsÃ¥ være plads til pÃ¥ en uhøjtidelig søndag!

Det var alt for nu. Hej-hej fra eksildansker, der aldrig nogensinde ville rulle sig ind i et Dannebrog op til EM derhjemme. Seriously, those kinda people are freaks! Men altsÃ¥… man blir lidt mere dansk, nÃ¥r man sÃ¥dan er i udlandet! (tak til Camilla for at tage fint billede)