Archive | Bolig RSS feed for this section

Mandag

9 apr

Dagens første optur: opgaven skal bare rettes til! Ja tak!

Dagens anden optur: Sneen fra i går er næsten (!) smeltet.

Dagens tredje optur: Jeg har akkurat nok småskramlede eurocent mønter til at vaske tøj senere i dag.

Dagens fjerde optur: Jeg har fri i denne uge! Tak til tyskerne, der ynder at holde meget ferie.

Dagens femte optur: Tanken om, at jeg på fredag tager til Budapest for at besøge en sød uni-veninde.

Dagens sjette optur: Det regner ikke! (7-9-13).

Dagens syvende optur: Jeg gjorde rent i går, ergo er mit værelse toplækkert.

Dagens ottende optur: Jeg har en rigtig god bog på mit natbord, der gerne må blive læst i nu (fordi jeg jo har skrevet opgaven).

Dagens niende optur: Jeg har lige opdaget, at den sjat jeg fik tilbage fra skat, er havnet på min konto.

Dagens tiende optur: Well, I’m in Munich!

Happy thoughts!

18 feb

Det kan godt være, at jeg er midlertidig i megameget stormvejr fordi det lillebille, dumme chipkort er væk. Men so what? For ved I hvad? Jeg har bestemt, at i dag er en god dag, fordi….

1) Jeg har weekend. Som i weekend, som i jeg skal ikke læse om højreekstremisme før på mandag igen.

2) Jeg har sovet længe. Så dejligt!

3) Jeg har spist morgenmad i sengen mens jeg har stenet et nyt afsnit af Glee. Åh, den serie blir bedre og bedre for hvert.eneste.afsnit. Seriøst, så fantastisk!

4) Jeg har overskud. Har lige sat to maskiner vasketøj over og gjort rent på værelset. Og badeværelset, for resten. Rengøringsdamen må godt holde lidt fri i løbet af weekenden.

5) Jeg har haft verdens hyggeligste vaskemaskine-snak med en gut fra min gang. Og hjulpet ham med at dosere sit vaskemiddel (og vist nok også reddet ham fra blå lyseblå håndklæder, åh de søde, små drenge, der lige er flyttet hjemmefra).

6) Solen skinner! No shit! For et par dage siden havde vi snestorm og – 15* grader. I dag har vi Kaiserwetter, som min far ville kalde det! Og for at I tror på mig, vil jeg ikke snyde jer for billeddokumentation:

Min udsigt for to dage siden, jep it's a snowstorm. Og jep, det er koldt og mørk.

Jep, det er sne, der smelter! Jubiiiiii

My crib (for good!)

11 feb

Jeg er lige kommet hjem fra en omgang hyggelig brunch i byen med tøserne fra i mandags – og endda to nye potentielle veninder. Vi lagde ud kl. 10.00 og jeg tog først hjem omkring kl. halv tre, så det kan helt klart betegnes som en succes. På fredag tar nogle af os i byen, og det glæder jeg mig til – min første rigtige bytur hernede! 🙂

Det var det nye værelse, vi kom fra! Jamen altså, nu skal I bare se:

Her har I badeværelset, overfor håndvaskene er bruseren og jeg tager billedet fra den lille dør, der går ind til toilettet. Det er superlækkert og splinternyt – og fyldt med vores tøsegøgl, som I kan se. Og så er der rent (ja, vi har endda rengøringsdame på!).

Min fine seng – ikke køjeseng at bemærke. Væggen skal pimpes for at det bliver lidt hyggeligt, men det kan man jo heldigvis ret hurtigt fikse med få midler.

Døren med min sorte jakke på er hoveddøren, den anden dør åbner ind på badeværelset. Tjek lige de gode skabe, som kan lukkes i modsætning til dem på mit gamle værelse. Jeg er så glad for at bo på det her værelse!

Resten af dagen i dag skal gå med at læse – både for sjov og til studiet. I morgen bliver den store studiedag (hvilket er ok, for søndage er HELT døde hernede, ikke engang noget med at have åbent d. 1. søndag hver måned). Meget katolsk, i suppose. Men det er nu fint nok at blive tvunget til at trække stikket helt ud!

Jeg putter mig lidt under dynen nu (det er så hyggeligt i snevejr!) og påbegynder dagens læsning!

An Bisserl von hier un’ da

10 feb

Jeg er lige vågnet (klokken er 18.57 til orientering) efter en morfar på små to timer. Ganske uplanlagt, men meget tiltrængt. Jeg tor den “middagslur” meget godt beskriver, hvad jeg føler; at jeg endelig kan slappe af, at jeg er kommet på plads, at tingene flasker sig. Det er så rart! 🙂

Dagen startede kl. 7.00. Jeg pakkede mine sidste ting og gjorde værelset klar ved at stille møbler tilbage til deres “udgangsposition” og gøre lidt rent efter mig selv. Kl. 9.00 kom Christin(e) (som altså hedder Christine, ligesom jeg – men udtaler det Christin og er fra Kiel, altså næsten fra Danmark!) med sin bil og vi tømte  min gamle “Stube” og kørte over på den anden side af campus, til mit nye hjem i bygning 23. Derfor ny adresse:

Werner Heisenberg Weg 123/2211, 85579 Neubiberg. 

Resten af formiddagen brugte jeg så på at komme på plads her. Og hold.nu.altså.op hvor er her blevet rart! Værelset er meget mindre end det, jeg havde før og det er “rigtigt” indrettet med møbler – nu ligner det noget mere permanent og ikke bare en ombygget kaserne! Når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg ud på en dejlig mark på den ene side og flotte, moderne værelser som mit eget på den anden side. Og så har det sneet hele dagen, så i øjeblikket er alle herlighederne dækket af et blødt, knitrende (lidt romantisk, Daniel!) lag sne.

Jeg blev helt høj af flytningen, så jeg tog det op imod bureaukratiet igen! Ja jeg gjorde så! Gik ind på hovedbiblioteket for at få et lånekort, så jeg kan finde materialer til det foredrag om nationalisme, jeg skal holde i et seminar på fredag. Jeg fik et formular – som skal underskrives af min studiedekan. Tak for det. Selvsamme studiedekan er ham, der har gjort alt ekstra besværligt her i forvejen (inkl. learning agreement) – for han er her nemlig ikke resten af året. Jeg forklarede biblioteksdamen min situation, påpegede at man nok ikke for sjov ville låne deres bøger, og jamen altså – hendes hjerte smeltede og jeg fik en papirlap med lånenummer og kom i lånekategori 38 – “Særlige tilfælde”. Jamen tak for det så. I løbet af næste uge skal lappen erstattes af noget mere permanent, men det finder vi ud af til den tid. Med kategori 38 i hånden gik jeg op på SOWI-biblioteket og fyldte tasken med nationalisme-godter. I skal ikke sige, jeg ikke er ved at have taget på dem hernede nu! 🙂 Jojo, dansk charme går lige ind.

Så har jeg ellers handlet lidt ind (på min nye cykel, jubiiii), læst i Steve Jobs biografien og sovet. Simpelthen så dejligt. Om snart skal jeg have lidt at spise, som skal laves i køkkenet, hvor der er mennesker (og køkkenting, jojo!).

Jeg ved godt, jeg nu burde tilføje billeder af mit nye hjem. Dem får I i morgen! I promise, men lyset er ikke helt billede-optimalt på dette tidspunkt. 🙂 Til gengæld kan I få en lille sjov anekdote fra aftenens facebookskype/skrive-date mellem min udkårne og mig:

Christine: Jeg skal til bal på tirsdag. Jeg hader at han (= Timmi) ringede og påpegede at det var den 14. So what? – tænker jeg, googler det og = valentinsdag. Bræk!
Daniel: Ja I know. Han er da godtnok en grim type. Husk at hvis han prøver på noget, så er det tilladt at slå ham i kuglerne. Bare sørg for at slå godt nedefra. 🙂

Jamen altså, er han ikke dejlig? 🙂

Store flyttedag

9 feb

Sådan ser en god nyhed ud! Flytteformularet + nøglerne til mit nye værelse!

Jeg er just hjemvendt fra “viceværten” sammen med Christin. Militærviceværten. Tre menige i receptionen (i uniform) og stor, mægtig mand i lokalet ved siden af. Der var lidt ærefrygt i luften, for denne mand kunne lissom afgøre min fremtidige skæbne her.
“Reintreten”. Hvilket vi gør. Præsenterer os inklusive militærgrad, hvilket i mit tilfælde er blevet til Petersen, Christine, Zivilistin. Bobs. Christin forklarer ham situationen. Han lukker øjnene og tænker. Siger “hmm” og “aha” et par gange. Piller en mønt op ad lommen og siger “plat – du får værelset”, “krone – hm, ærgerligt”. Jeg tænker, det her er bare løgn. Han siger “jeg skal lige overveje, om jeg har en social dag i dag”. OMG! Manden har tydeligvis lidt for meget magt. Jeg smiler mit sødeste og mest civile smil. Han råber “Stieglmayer”!!! En ung menig kommer løbende med en æske donuts. Rækker dem over til ham. Militærviceværten siger “du var godtnok heldig, der er en med lyserød glasur”. Tager den og bider i den, siger så “Stieglmayer, die junge Frau zieht in das Gebäude 23”. Jeg jubler indvendigt. Siger mange, mange tak og ønsker ham en god dag. Bobs. Så mærkeligt altså!

Derefter går vi ud til de menige i receptionen og spiser en donut med dem. De var altså hyggelige. Får nøglen og flytteformularet og aftaler med Christin, at hun kommer med sin bil i morgen formiddag og så flytter vi mine ting. Jamen altså – det kor der, det dur bare! Så nu skal jeg bo på gang med en masse SOWI-folk (altså folk fra mit fakultet) og en masse piger! Jaaaa!

PS: Snakken med Frau Schraut gik også godt, hun er lige efter mit hovede! Nu har jeg bare travlt, aaaahhhrrr!
PPS: Er ved at optegne den cykeltur, jeg skal ud på, når jeg senere skal hente min cykel.
PPPS: Sådan ser man ud, når man er glad:

Og canon, ej at forglemme!

 

 

Gode nyheder

8 feb

Så er dagen ved at lakke mod enden, og jeg kan nu stolt proklamere, at jeg har overlevet en hel uge! I dag gik det op for mig, at jeg faktisk har levet en uge med et forkert postnummer. Min rigtige adresse er Werner Heisenberg Weg 106/1522, 85579 Neubiberg. Jeg håber, at NemId-folkene kan finde ud af det, for jeg er i desperat nøglekortsmangel!. Nå, nok om det – for måske kan jeg allerede på fredag skifte adresse (og postnummer igen).

Jeg er just hjemvendt fra ugens så absolut bedste begivenhed – korprøve. Jeg nærmest dånede, da jeg så ti (ja, 10) pige samlet ét sted her på campus. At koret derudover er det første kor, jeg synger i, der helt bestemt ikke mangler hverken tenorer eller basser er en anden sag. Pigerne var virkelig søde, og – tada: de fortalte mig, at de bor i bygning 23, en kun fire år gammel bygning, og at der er masser af værelser til piger, fordi man bor to og to, og drenge/piger ikke må bo sammen. Så i morgen tidlig mødes jeg med Christin, og sammen går vi ned til viceværten og tager os en lille snak. Hold nu op, hvor kunne det være lækkert at flytte ud af det her hul og rent faktisk komme et sted hen, hvor jeg får et lille, fint værelse og deler toilet og bad med Christin. Har netop været oppe og se hendes værelse, og det er SÅ FINT altså. Derudover var der fælleskøkken og folkene var virkelig søde. Jamen altså… vil I ikke nok krydse alt, der krydses kan?

I morgen er også dagen, hvor mit seriøse studieliv begynder – jeg skal forbi Prof. Dr. Sivlia Schraut og tage en snak med hende om det oplæg, jeg skal holde næste fredag. Jaja, om højreekstremisme, intet nyt dér. Er spændt på, om hun er så arrogant som alle de andre, der er noget her på campus. Håber hun er sød, hun er jo en kvinde (og Timmi kan ikke lide hende, fordi hun går ind for ligestilling, så hun burde jo være et kvindfolk lige efter mit hovede).

I morgen er også dagen, hvor jeg blir mobil igen (her må gerne klappes). Jeg hader at være afhængig af andre (især hvis andre er Timmi og en alt for hurtig chrysler), så jeg tager S-tog ind til Neuhausen i morgen og henter en cykel, jeg har købt på ebay. Det blir så dejligt at få den med på campus og rent faktisk kunne komme frem og tilbage i normalt tempo igen. Jubi for det. Jeg har også en aftale med mig selv om at smutte forbi en bank og få ordnet en girokonto – for det kan udlændinge ikke på nettet, TRÆLS!

Nå, kort opsummering:

1) Jeg mangler desparat nøglekort!
2) Jeg håber, jeg kan flytte!
3) Jeg henter snart en cykel!
4) Kor er nice (jaja, vi synger “Die Ärzte”)

Stube, Bude – endelig ikke Zimmer – nr. 1522.

6 feb

Ja hvordan ser det så egentlig ud hernede, hvor jeg har slået folder? Efter at have bearbejdet første chok (og GJORT RENT, meget vigtigt), er jeg ved at vænne mig til, at cirka 16 af døgnets 24 timer (jeg sover meget ja!) tilbringes i et ret stenet rum, nr. 1522 i bygning 6.

Jaja, sig ikke, at jeg ikke kan have overnattende gæster, hva? Køjeseng! Men ved I nu hvad, hvor smarte de er hos det tyske militær? Den dag, en soldat blir gift (*host*), kan man skrue sengene fra hinanden (med sådan en…. hm, hedder det en umbraco-nøgle) og tada, lave dobbeltseng med en ret seriøs Besucherritze på sin Stube/Bude – men endelig ikke Zimmer (for det er ikke militært nok at sige det). Daniel er allerede instrueret i at tage sådan en nøgledimmer med i hvert fald. Jeps.

Ja, og se – endda en håndvask kunne det blive til (dette er efter et kvarters rengøring af alene håndvasken – godt jeg havde mit håndalkogél). Faktisk er det eneste, der irriterer mig ved værelset nu, at jeg har to dobbeltskabe og et enkeltskab og to skriveborde. Jeg kunne jo godt nøjes med det halve 🙂 Men må jeg stille det i kælderen de næste fem og en halv måned? Nej, brandfare. Jamen, altså i kælderen? Hvor der er like 1000m2 fri plads? Nej, ok så. Så lever jeg bare i det her rod.

Og se, rebel som jeg er, har jeg flyttet den dér lille bogdimmer hen til min seng 🙂 Jaaa, natbord! Fem minutter efter kommer Timmi forbi (uanmeldt, det sker lidt.for.tit) og siger “jamen det er jo dårlig udnyttelse af pladsen” – øh ja, men har du nogensinde hørt om begrebet “hygge” (noget jeg krampagtigt prøver at skabe her)? Og der hænger allerede noget på væggene også, men det kan I få lov til at se på et andet tidspunkt.

Fordi, tadaaaa – jeg har nemmerlig travlt. Om lidt skal jeg facebook-skype med Daniel (som jeg savner) og bagefter skal jeg ud for at socialisere. Like for real! Det er ikke lyv. Facebook kan meget, blandt andet samle nytilkomne unge piger fra München. Ja, nemlig. Og to af dem skal jeg mødes med til lidt at spise og et glas vin. Der ser man bare, hvor det går! Det er lidt ligesom en blind-date (ja, jeg skal have gul hat på), men jeg er slet ikke nervøs, jeg glæder mig bare til at snakke med normale mennesker igen. Oh yes! Bagefter kan jeg altid tænke på stenede tekster om højreradikalisme og at jeg skal huske mit fantastiske, gule ID-kort.

 

Ellers må jeg sove på gaden. Jup. Og det er altså pænt koldt hernede. Stadig. Smart, når man ikke har en fryser og har købt frysewok-grøntsager, knap så smart, når det er midt om natten og man har glemt sit gule kort.

Servus!