Arkiv | Familie RSS feed for this section

Back on track

28 feb

Der kommer selvfølgelig et overload af billeder med en masse hvid sne og flotte bjerge. For jeg er lige just hjemvendt fra en forlænget weekend i Söll, Østrig, med min far, hvor vi har spist en masse god mad og stået en masse på ski. Skønt at se min far igen, skønt at stå på ski igen, skønt at få et lille afbræk fra hverdagen i München.

Men lige nu er jeg lidt bombet, så billederne kommer på et senere tidspunkt. Lige nu er der lidt læsning, der skal indhentes (og lidt søvn *host*), lidt proviant, der skal indkøbes (nå, kan man ikke leve af knækbrød og syltede agurker?) og en kuffert, der skal pakkes ud (og tøj, der skal vaskes, selvfølgelig).

For jeg er back on track. Udsigten til Hinderbahn er på plads igen (men nu helt uden sne, foråret er for alvor på vej hernede) og bøgerne om nationalisme hober sig op på mit skrivebord. De skal måske afleveres, jaaaaaa. Det skal de nok. Når jeg lige gider. Derudover skal jeg kæmpe med min cykel igen. Den lille dame har endelig valgt at holde på luften, men nu synes hun ikke, hendes kæde skal holdes på plads. Så, so much to do. Så ringe lyst til det.

Jeg vil tilbage til Østrig. Ja jeg vil så. Med ski på benene!

Swusch, swusch (eller lyden af ski)

25 feb

Seriøst, jeg elsker at stå på ski! Det er tilpas fedt og spændende (og pænt) til at jeg aldrig kommer til at kede mig, men bare synes det er sjovt og hyggeligt og dejligt. Jeg har stået meget på ski i min barndom, men så snart gymnasiet stod for døren, kunne jeg ikke bare lige hive en uge ud af kalenderen for at stå på ski (nej, i min familie står man ikke på ski i uge 7), og da jeg ramte uni, var januar altid badet i eksaminer. Og februar med semesterstart, of course. Så jeg kom aldrig afsted. Men lige nu er jeg på vej til Østrig med min far – for at stå på ski i hele tre dage. Jeg glæder mig abnormt meget! Både til at se min far igen (nok mest det faktisk), men også til at prøve kræfter med de dér ski efter alt for lang tid. Men hey – det er vel som at cykle, man glemmer aldrig, hvordan det skal gøres 🙂

Jeg er i hvert fald helgarderet – har egentlig aldrig stået på ski med hjelm før, men er lykkelig for at de er blevet så hypede, som de er. Alle burde have sådan en på (ja, jeg er også typen, der cykler med cykelhjelm). Love your brain!
Og jeg glæææædeeeeer mig!