Arkiv | Litteratur RSS feed for this section

Mig.Meget.Træt.Bum.

21 jun

Dagen i dag, d. 21.6.2012, markerede flere afslutninger:

Forårets. I morgen er det sommer (selvom hedebølge-høj luftfugtighed-f*** hvor sveder vi hele tiden siger det længe er sommer).

Undervisningen. I dag har jeg haft sidste forelæsning på UniBW München. Underligt (og fedt på samme tid).

Hr. Wolffsohns aktive arbejdsliv som universitetsprofessor. Den del af dagen har fyldt meget – både i hovedet og rent tidsmæssigt.

For flere uger siden trak han mig til side efter seminaret. Spurgte, om jeg havde lyst til at komme til hans afskedsreception, hvor han ville holde sin afskedsforelæsning og fortælle om sin 30-årige karriere på UniBW. Jeg blev lidt perplex, pladserne til denne begivenhed var meget begrænsede, men jeg blev også meget positivt overrasket og skyndte mig at takke ja.

Jeg blev ikke skuffet! Ikke nok med at jeg har givet hånd til hele tre (!) medlemmer af den tyske Bundestag (de var vist alle fra “de Grünen” og jeg kan sgu ikke huske, hvem de var, men jeg blev pænt præsenteret som “den fabelagtige danske udvekslingsstudent”), set den øverste fister inden for militæret og hørt rigtig flotte taler og en underholdende og samtidig tankevækkende afskedsforelæsning holdt af Hr. Wolffsohn, så er det blevet tydeligt for mig, hvilket koryfæ denne her mand er inden for den tyske politiske historie og især inden for forskningen omkring Holocaust og Israel/Palæstina. Han har som søn af flygtede jøder rakt hånden ud til det tyske samfund (og endda deres udskældte militær), debatteret med om jøders rettigheder – ja generelt debatteret med om alt stort som småt i det tyske samfund og stadig formået at være elsket af sine studerende. Jeg blev ret overvældet. Virkelig. Selv har jeg “kun” læst tre af hans 30 bogudgivelser i forbindelse med mit seminar hos ham – og uden lyv vil jeg sige, at jeg glæder mig til de sidste 27 og håber, han producerer noget mere, nu hvor han har så dejlig meget tid til det (som han selv siger). Jeg har virkelig oplevet noget i dag!

Ellers så går livet sin sædvanlige vej; jeg skriver opgave, læser til skriftlig eksamen, bøvler med bureaukratiet, nyder solskin i München, savner Daniel, hygger med tøserne – både her på uni og inde i byen og glæder mig til lørdag, hvor Claudi og jeg kører mod Köningssee for at sole os, bade og vandre i bjerge.

Ahhh, life is gooooood!

 

Reklamer

Hvordan er det nu liiiiige?

11 apr

Altså, hvis jeg nogensinde kommer i tvivl om, hvad der står i biblen, hvor det står eller hvad det betyder, så er jeg godt hjulpet:

Jeg rejser herned uden min danske bibel oversat efter Luther. Det er i øvrigt den eneste danske bibel, jeg er i besiddelse af (ud over børnebiblen, men tæller den?). Jeg fik den omkring gymnasiestart i fødselsdagsgave af min farmor, så jeg havde en mulighed for at følge med i religionsundervisningen med min egen bibel (for jeg er tysk konfimeret og har kun en tysk bibel). Jeg har aldrig overvejet det med de forskellige oversættelser af biblen, men da jeg for nogle uger siden var til et arrangement omkring Ruths bog, fik jeg den bibel, der her hedder “Hoffnung für alle” og læste Ruths bog. Og synes slet ikke det var så smukt og malerisk og poetisk, som jeg normalt synes det er at læse i biblen. Jeg spurgte en af pigerne om grunden dertil og hun fortalte mig om de fire gængse versioner af biblen, der findes i Tyskland. Ud over Luther, som især blandt protestanterne er den mest udbredte, findes der en “enhedsoversættelse”, “den gode nyhed” og som nævnt “Hoffnung für alle” (Håb for/til alle).  Det synes jeg alligevel var lidt interessant! Især fordi jeg egentlig tænker, at forskellen da ikke kan være så væsentlig, men allerede fandt ud af, at jo – det er den, da jeg læste Ruths bog.

Pigerne havde fortalt Ines, der er kirketjener hernede, om min undren over de forskellige oversættelser og i morges til vores påskemorgenmad havde hun en “lille” ting til mig – nemlig de tre andre bibler! Rigtig flotte, smukke bibler. Bare til mig. “Som et lille minde om min tid hernede” – jeg blev simpelthen så rørt og glad! Er de ikke flotte? De får en særlig plads på reolen derhjemme!

Og hvis jeg nogensinde liiiiige kommer i tvivl om, hvordan det er – så kan jeg samtidig tænke på de søde mennesker, der er blevet en del af min hverdag hernede!

 

 

Rejseguide den første

19 jan

I morges kom en dejlig pakke dumpende ind af brevsprækken her på 4. sal i Aarhus. Den var fra SAXO og længe ventet – tro mig. I sidste uge bestilte jeg den rejseguide, der skal give mig et nogenlunde indtryk af den landsdel og den storby, jeg skal bo i det næste halve år.

“Munich, Bavaria and the Black Forest” hedder den, og den er en del af Lonely Planets formidable turguides. Hvis man kan læse og forstå engelsk, vil jeg til hver en tid foretrække LP’s bøger frem for eksempelvis Politikens “Turen Går Til”. Naturligvis er TGT fantastiske, hvis man vil udforske en storby eller hvis man er lidt ældre end mine 22 år, men LP dækker bare så mange segmenter i deres bøger, at de nærmest er blevet lidt essentielle for mig. Kærligheden til dem startede i sommers, da jeg rejste Østeuropa rundt med tog – LP fandt alt lige fra den bar, jeg skulle drikke øl på, det værelse, jeg skulle sove i og den bus, jeg skulle tage med til de lidt mere “underground” seværdigheder og billige (men vildt gode) restauranter. Jeg har ikke lyst til at være turist i München og Bayern det næste halve år – jeg vil være “en af dem”, og det tror jeg, LP hjælper mig godt i gang med.

Og hvad har jeg så lært i dag, om München vel at mærke? Det mest opsigtsvækkende for mig (men nu har jeg kun kastet et hurtigt blik i min nye bibel) er, at Englischer Garten, den største park i München, er større end Hyde Park – og endda (hold nu op!) også større end Central Park i New York! Godtnok har jeg ikke været i NY, men jeg har bestemt et indtryk af, hvor KÆMPESTOR Central Park er – så Englischer Garten bliver bestemt et sted, jeg skal udforske af flere omgange! Og det har jeg heldigvis også en masse tid til.

PS: Status på selskabskjolen er ok, jeg skal nok finde en, der kan gå an.