Arkiv | Tøsetur! RSS feed for this section

Fall im Karwendelgebirge!

23 jun

Dér var Claudi og jeg i dag. Vi pakkede Claudis bil tidligt i morges og kørte ellers afsted mod Alperne. Vejret var fantastisk. Vi vandrede, klaterede, soppede, forcerede bjergfloder, snakkede og hyggede helt vildt!

Jeg vil lade billederne tale for sig selv – her er smukt!

Vi sluttede vores udflugt med at køre forbi en mark med en masse pluk-selv jordbær og spiste Brotzeit i den fineste Biergarten med udsigt over Alperne (og så lavede de fantastisk Sauerkraut!)! Alt i alt en fantastisk dag!

Reklamer

Status på eksamen og livet pt.

17 jun

Jeg kom igennem helvedesugen! Jeg gjorde det (sgu)!

Med oplæg både mandag, torsdag og fredag og heldagsseminar fredag og lørdag var der lagt op til arbejds-overload. Og det var heller ikke min ynglingsuge, det vil jeg godt indrømme. Men jeg klarede den!

Efter minioplæg og en hel dag omhandlende amerikansk udenrigspolitik fredag, hyggede jeg mig med madlavning og en masse tøsesladder hele fredag aften med Claudi. Det havde jeg virkelig brug for! Manner, jeg kommer til at savne hende! Efterårsbesøg i Danmark er allerede planlagt!

I går stod den på “vi leger, vi er national security council” – og jeg var secretary og defense. Hvilket jo gik skidegodt (not!). Jeg lærte i det mindste forskellen på navy (søfolket) og marine (D-day soldater), men kønt var udfaldet af vores krisehåndtering ikke (ja, folk døde – ja, det var muslimernes skyld… bvadr for noget fis). Derefter tog jeg Claudi med over for at træne. Det var til gengæld superhyggeligt og rigtig sjovt (og hårdt, træningen har lidt under min pressede uge). Og så ville jeg lige handle lidt frugt og aftensmad inden butikkerne lukker –  cykler ud mod den port, der går ud til Unterhaching, for at finde ud af, de har lukket den af med cykellåse. But why? Cykler derfor 2 kilometer tilbage til næste port og når akkurat i Lidl 5 minutter i lukketid. FML. Så er det altså nederen at være indespærret på kæmpekaserne. Nå, men lavede ikke en dyt i går aftes. Så en film og spiste så mange kirsebær at jeg havde røde læber. Mums.

I dag har jeg skrevet skellettet til min opgave om amerikansk udenrigspolitik. Jeg skal dermed kun skrive den opgave, skrive muslim-opgaven færdig og gennemgå én skide skriftlig eksamen inden d. 2/7. Altså på 15 dage. Det burde være til at overkomme, ikke? Altså hvis man presser sig selv hårdt nok! Belønning: besøg af Daniel – og en hjemrejse til smukke Aarhus. Farvel kaserne-fængsel!

Nu vil jeg smutte ud for at løbe. Tiltrængt pusterum til hovedet mit. I aften står den på fodbold i Olympiastadion med Christine. Rød-hvid tænkning er igangsat.

Overspringshandling…

13 jun

… bloggen her handler også om at jeg skal kunne huske mit ophold i München, så selvom jeg burde lave oplæg og læse til eksamen og rydde op og handle ind, så får I lige en status update hernede fra:

Sidste uge har budt på:

– middag med tøserne på afghansk restaurant. Meget underlig oplevelse, da restauranten helt klart ikke var klar til at tage imod gæster endnu, værterne ikke havde styr på noget som helst og maden var MEGET tvivlsom. Der var dog godt selskab og vi hyggede os alligevel.

– regnvejr, mere regnvejr og meget mere regnvejr.

– fælles-madlavning i køkkenet med fodbold i fjernsynet og lidt for meget mandehørm.

– skypedates med Daniel. Intet indlæg uden lige at minde hele verden om, hvor meget jeg elsker ham! Vi ses om 2 uger og 5 dage!

– min opdagelse af dr.dk/nu. Fantastisk at se danske nyheder (tak til Daniel for den dér helt lovlige vpn-adresse) og “Kontant”. Åh, Kåre Quist, dig og din skarpe journalistik har jeg også savnet!

– et oplæg hos Wolffsohn. Som jeg bestod med så meget bravour at det var pinligt. Pinligt! Jeg er nu i besiddelse af en mental laurbærkrans, manden har bundet til mig og sat på mit yndige, kloge hoved.

– cykelture i Perlach. Alle siger, stedet er sygt asocialt. Jeg elsker Perlach. Der er superfint, minder mig om Østberlin. Tilfældig graffiti, små underlige cafe’er, etniske grønthandlere og en masse grønne områder. Ja, det kan da godt være, der er betonhelvede-boligblokke… men når noget minder mig om Berlin, så er det godt! I’m a Berlin-kind-a-girl. Selvom München også er helt vidunderlig, er det liiiiige en tand for posh til mig.

– skrivning, skrivning og mere skrivning af historisk-politisk opgave.

– grill-aften med koret. I regnvejr, no surprise (igen: her regner meget). Men det var hyggeligt. Drengene blev fulde (som altid) og der var KØD. Vigtigt.

Og en helt masse andre små hverdagsbegivenheder, jeg ikke lige kan huske i detaljer. Der var også undervisning, but let’s forget about that.

Weekenden…

3 jun

… har været dejlig og jeg har slet ikke tænkt på studiet (det kommer grusomt tilbage, jeg ved det godt!).

Torsdag aften mødtes jeg med Anja til dinner og movie – vi spiste på den hyggeligste, lille italienske restaurant, der ligger rullet ind i LMU’s baglokaler. Har endelig (!) fået lasagne igen – og så oven i købet en ret fantastisk én af slagsen. Derefter tog vi i Mathäser og så den nye Sacha Baron Cohen film “The Dictator” – så sort og så god! Jeg har i lang tid ikke grint mig så forpint til en film på den helt forkerte måde. Det var en rigtig god aften og en perfekt start på weekenden!

Fredag lagde jeg ud med at få en lille smule styr på det skræmmende oplæg, jeg snart skal holde hos ingen ringere end Michael Wolffsohn. Magen til berømmet politisk og historisk kommentator skal man altså lede ret længe efter. Damn, jeg er så nervøs og for at dulme nervøsiteten youtube’er jeg manden – jaja, Christine, det bliver det jo ikke en døjt bedre af, vel? Tværtimod – han ved jo alt! Derudover har han en vis forkærlighed for mig, fordi jeg 1) er den eneste kvinde på holdet, 2) har udtalt teoretisk kritik af partisituationen anno 1950 i Israel (den jublede han længe over – eksiljøden) og 3) kommer fra Aarhus Universitet, hvor han i sine “unge dage” (i 90’erne… og manden er i dag 65) holdt en forelæsning på historisk institut og derefter så det smukkeste campus han til dags dato har set.
Jeg skal vide en masse om The Muslim Brotherhood. Jeg ved bare nada. Der er en uge til grillning.  Shit.

Nå, men fredag fik jeg også dejligt besøg fra Budapest – Camilla kom endelig på besøg i soldaterverdenen, som hun hørte ret så meget om, da jeg besøgte hende. Hun var lettere chokeret – men så igen: hvem er ikke det, når de oplever alt det, jeg befinder mig i? Vi spiste på mit all-time favourite pizzaria L’Osteria – sådan et sted, hvor parmesanen vælter i FLAGER ned over salaten og pizzabunden er tyndere end et stykke papir. Det er det bedste spisested, seriøst! Medarbejderne flirter dog uhørt meget for deres drikkepenge og til tider kan musikken i restauranten være alt for høj til at føre en almindelig samtale. Men maden – den er I TOP! Tilbage på uni hev jeg Camilla med på unibar til en enkelt drink – og for at vise hende Münchens vel nok eneste bar, der fuldstændig er befolket af mænd!

Lørdag startede vi dagen med en hurtig morgenmad på Stachus og tog så en hyggelig tour igennem midtbyen; Kaufinger Strasse, Marienplatz, Isartor, Platzl, Odeonsplatz, Ludwigsstrasse, Hofgarten, Maximiliansstrasse og Maximilianeum. Vi handlede ind til Bayersk Brotzeit (Brezen, Obatzer og alt det dér) og om aftenen tog vi med mine unitøser ind til Olympiapark, hvor de i sommermånderne har opstillet en udendørs biograf – man kan leje en stol eller bare nøjes med at købe entré og så holde picnic, hvilket vi gjorde. Det var superhyggeligt og senere på aftenen viste de “The Hunger Games” – fantastisk film. Og fantastisk at ligge dér midt i historiske Olympiapark, med tårnet i baggrunden, svømmehallen til den ene side og de store søer til den anden! Vi var sent hjemme og meget trætte efter en lang dag!

I eftermiddags rejste Camilla hjem og jeg tog mig en slapper – læste lidt (for hyggens skyld og ikke for Wolffsohns) og spiste dårlige snacks. Det skal der altså også være plads til på en uhøjtidelig søndag!

Det var alt for nu. Hej-hej fra eksildansker, der aldrig nogensinde ville rulle sig ind i et Dannebrog op til EM derhjemme. Seriously, those kinda people are freaks! Men altså… man blir lidt mere dansk, når man sådan er i udlandet! (tak til Camilla for at tage fint billede)

PS

9 maj

Jeg har ikke knyttet en lille kommentar til den universitetsfest, jeg var til i lørdags. Unifester som jeg kender dem, forløber for det meste på følgende måde: man mødes et eller andet sted før, drikker et par flasker vin og nogle øl, så bunden ligesom er lagt, tager så op på uni og er inde ved selve festen senest klokken 22 – for der lukker dørene altså bare. No mercy. Så er der godt gang i den til en et-to stykker, hvorefter de skrattende rester af festgæster køres et sted ned i byen (har hørt det nye “shit” er V58? Nå, før var det altså Social!) og gir den gas til… ja, til man falder om eller solen står op (eller man scorer, bare spørg singlerne… og dem er der MANGE af på statskundskab!).

Nå, men “neues Land, neue Sitten”. Jeg lavede mad til Christine, Christine (ja, vi er mange af min slags efterhånden), Caro, Claudi og Martin (og mig selv, selvfølgelig) og vi spiste omkring klokken syv. Klokken halv ti begyndte vi 3x Christine at gøre os klar herhjemme, mens Claudi og Caro drog hjem til dem for at klæde om. Klokken halv elleve hentede vi de to ladies i deres bygning og derfra gik vi så over til unifesten sammen med nogle af drengene fra Claudis gang. Vi ankom omkring klokken elleve – og festen var næsten død. Den var gået i gang allerede klokken otte, men altså – der var bare tote Hose. Til gengæld var der øredøvende høj musik i hele fire locations. Og en DJ, der gjorde sig bedste for at smadre en masse dejlig Coldplay-musik med et dårligt house-beat. Nå. Vi fik en drink og prøvede at snakke lidt frem og tilbage under musikken.

Omkring klokken et skete der dog et eller andet vildt, for lige pludselig var der ikke bare mange mennesker, der var VIRKELIG mange mennesker. Helt proppet. Kønsfordelingen var efter sigende imponerende, men altså, der var stadig maksimalt 15% kvinder. Hvoraf halvdelen var civile og nemt kunne spottes, fordi deres toppe ikke dækkede navlen og deres nederdele egentlig bare var brede bælter. Bobs. Men altså, soldaterne elsker det. Jeg selv var iklædt noget så militært som jeans og t-shirt (det var ikke sket til en fest i Aarhus, men hernede er det med til at få mig til at ligne en soldat… så…). Nå, men for at knytte en lille kommentar til de 85% mandfolk også, så vil jeg sige én ting: hold nu kaje, hvor er de SMÅ. Helt ærligt, de er så lave at man tror det er løgn. De er såååå små. Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor små de er. Christine (min danske veninde) sagde det samme og var endda ved at kløjes i det flere gange, netop fordi man tror det er løgn. Det er bare ikke løgn. Wow. Hvor er Snehvide? (dårlige joke… men altså….)

Nå, klokken fire havde vi fået nok at dårlige dansemoves og “vil du ha’ en drink, dine øjne er så pæne, er din far en tyv – han har stjålet stjerner og sat dem i dine øjne, wow dit tøj er pænt – er du også pæn indenunder” osv., så vi tog hjem og snakkede selvfølgelig aftenen igennem, inden vi lagde os til at sove – vi skulle jo nødigt vågne med traumer dagen efter, ikke?

Nå – unifest. Done that. Behøves’ ikk’ ske igen 🙂

Hep hey!

4 maj

God fredag til jer allesammen!

Min fredag er startet fremragende! Stod tidligt op for at plukke en kæmpe buket smørblomster til Sara, en af mine veninder, som har fødselsdag i dag. Hendes kæreste har inviteret hende på weekend i Salzburg, så friske blomster havde været lidt ærgerligt at give hende, når hun kun kan nyde dem i dag. Men blomster skulle hun altså have, blev Christine og jeg enige om. Sammen med en masse chokolade og nogle søde kort (og blomsterne, selvfølgelig) cyklede vi over campus og til brunch hos fødselsdagsbarnet. Det var super hyggeligt, og der var alt hvad hjertet kunne begære – fra rundstykker til nøddetærte (godt jeg tager en løbetur om lidt!). Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet en del af fællesskabet hernede nu, og det er superskønt! Man møder nogle, man kender når man er på vej til undervisning, man hilser på læsesalen og man stopper op på vej fra bygning A til B for at sludre lidt. Det er rart! 🙂

I dag vil jeg sortere lidt i mit læsestof og nyde vejret, der stadig er dejlig lunt. Jeg skal også ha’ trænet lidt og måske vasket tøj. Eller, jeg burde vaske tøj, for jeg er ved at løbe tør for sokker 🙂

I aften er jeg inviteret til Pad Thai hos Caroline – sammen med bl.a. Claudi. I morgen skal de løbe ti km. i Englischer Garten og de har indset, at de har trænet alt for lidt op til det, så jeg skal lige prøve at motivere dem lidt og give dem lyst til at løbe (for de synes åbenbart jeg er the beast fordi jeg løber uniruten på lidt over en halv time – den er så bare “kun” 6 km. og jeg aner ikke, hvordan jeg skal motivere dem de sidste km.). Nå, men jeg tager i hvert fald ind til byen med dem i morgen og følger deres rute lidt med kameraet (hvis man da kan, for løbet er vist et stort tilløbsstykke, haha – til-LØB).

Nå, jeg skal også have handlet lidt i dag, i morgen laver jeg nemlig aftensmad til de dygtige løbere inden vi tager til min første fest her på uni. Det skal nok blive interessant! Jeg er i hvert fald ret spændt på, hvordan de fester her forløber! Indtil da – go’ weekend herfra!

Mere Budapest

25 apr

Jeg har stadig en masse fine, sjove, dejlige billeder fra smukke Budapest, som jeg vil dele med jer!

Et billede taget lige mellem Pest og Buda (eller Buda og Pest om man vil, men vi var altså på vej fra Pest til Buda). I horisonten kan man se deres imponerende regeringsbygning (no, it’s not a church!).

En lille synd en sen lørdag eftermiddag – et guddommeligt stykke chokolademousse med en virkelig god kop kaffe til. I Ungarn har de godtnok taget kaffe til sig – og man skal være med på noderne, hvis man vil have en helt plain kop kaffe – sådan en hedder nemlig en “Americano”. Jaja. Ikke noget med kaffe, sort. Fint skal det være i Østeuropa.

Et par trætte fusser i Westend – et meget lækkert indkøbscenter. Så stort, at vi farede lidt vild derinde (men kun lidt). Og meget lækkert også…! Gode minder fra interrail i sommers strejfede mig, da jeg spottede de lækre, østeuropæiske tøjkæder – Stradivarius, Pull&Bear (okay, ikke super østeuropæisk) osv. Yum for god shopping!

Beklager det lettere rystede billede – det beskriver stemningen meget godt! Lørdag aften stod den på billige drinks i Budapest’s studenterkvarter. Vi lagde ud på hyggelig, mystisk kælderbar med medbragt kortspil (om Biergärten i München, så sjovt!) og med Cosmos til – wait for it – 12 kroner! Det kan vi li’!

Og vi fortsatte på Szimpla – lige på den anden side af vejen. Hvis I ikke kan tyde billedet, så ved I, hvordan jeg havde det! Szimpla er en club bygget i en gammel etageejendom. Mange plan. Mange forskellige, underlige rum. Mange DJ’s. Lidt for får barer til de mange, mange mennesker, der var! Mens vi hang ud hen over en tønde (ja, altså et eller andet bord skulle vi jo finde), kom to gutter hen og spurgte, om de måtte joine. De var fra – Sverige! It’s a small world. Som rigtige svenskere var vi selvfølgelig nødt til at komme fra København, ellers anede de ikke, hvor i lille Danmark, vi var fra. De fik tilbage af samme skuffe med vilde, vilde “jeg er den her person, når jeg går i byen”-historier (især Camilla brillerede!).

Næste morgen stod den på god morgenmad (McDonalds) og en omgang shopping. Og så daffede mit tog allerede mod München igen. Åhr, en go’ weekend – det var det altså!