Arkiv | Typisk tysk RSS feed for this section

Det dér Champions League

28 maj

For et par uger siden havde vi hernede stadig liv i drømmen om at Bayern d. 19.5. kunne hæve Champions League trofæet og tage på sejrstogt gennem et München klædt i rødt og hvidt.

Som bekendt så… ja, så gik det altså ikke helt som planlagt. Chelsea vandt efter en lang, lang kamp, der endte ud i straffesparkskonkurrence (ufortjent, men altså hvis man brænder sååå mange chancer som Bayern gjorde denne aften, ja så ender kampe altså ligesom denne).

Meeeen, hvis vi nu skruer tiden tilbage til før kampen, så var hele byen én stor fodboldfest. Og jeg festede med!

Dahoam = daheim, som i hjemme, hvis den skulle smutte for nogle. Og mia san – wir sind, som i vi er. Fantastisk Bayern-meets-München-dialekt-t-shirt! Og fabelagtigt souvenir og minde om min tid hernede.

Som det forhåbentlig kan anes på billederne, så var München altså gået fuldstændig i Champions League mode. Javist, der var da også mulighed for at heppe på Chelsea, man skal jo være lidt upartisk… Men altså, det hele var én stor Bayern fest!

Vi var heller ikke ét sekund i tvivl om, hvilken ballon, vi gerne ville flashe!

Så oprandt kampdagen og sammen med 8000 andre Bayernfans, indfandt vi os i Hirschgarten, den største Biergarten i hele Europa. Billedet er taget klokken tre – der var run på de pladser, der var (kampen startede klokken kvart i ni).

På det sidste billede har Bayern lige scoret og alting går amok. Jublen varede så længe, at vi først fandt ud af, at den skide Drogba havde udlignet, da de 90 minutter var gået. Manner, altså.

Senere på natten mødte Daniel og jeg et par grædende Bayern fans i S-toget. Det var en trist slutning på et forrygende fodboldeventyr.

Reklamer

Hvem er det liiiiige, du skal heppe på, skat?

16 maj

Ja, jeg bestikker min kæreste. Men altså – det er nok også lidt sjovere at holde med mit pt. “hjemland” til EM i fodbold i næste måned, ikke?

Og ja, det kan godt være, det sender forkerte signaler, når landsholdet hernede reklamerer for Nutella og Kinder Riegel (især når det danske reklamerer for Arla og deres dejlige mælk, som jeg i øvrigt savner jævnt meget!) – men hey, der er klistermærker! Og dét kan vi’ li!

 

 

Når det blir liiiiiidt for meget

3 maj

I går var en meget mærkelig dag. Fra morgenstunden lå et kuld soldater på marken foran mit vindue og var i gang med en tilføjelse til deres skydeuddannelse.

Hele dagen var der derfor råben om alt lige fra ammunition til korrekt holdning af våben – og en helt masse peng, peng, peng. Det var…. hmmm…. interessant. Om aftenen til korprøve havde jeg derfor fået så rigeligt med militær… og faktisk også nok af at lovprise det hellige land, jeg lige nu bor i (for man blir træt af tyskere, der skyder – især fordi de hernede skyder på skydeskiver formet som mennesker!!!!!!!).

Nå, men jeg kommer til kor. Der ligger nye noder klar.

Jeg lader den lige stå lidt, ikke?

Overvejede kort at bryde ind og spørge, om deres nationalsang ikke startede med “Deutschland, Deutschland über alles” (for sådan føles det nogle gange her på kasernen). Lod være og frydede mig over i det mindste bare at mumle alt, for at skråle skingrende sopran på den her i går – det havde gjort mig helt kuk. Som i helt kuk.

Ich bin eine Dänin, holt mich hier raaaaaaaaus! 🙂

Det måtte jo ske

28 apr

Sidste weekend min første tur på Wiens, i går aftes min første tur i en kæmpe Biergarten fyldt med kastanjetræer… ja, så kom dagen altså, hvor jeg anskaffede mig en Dirndl.

Indkøbt i formiddags i Trachtenrausch under kyndig vejledning af søde ekspedienter (Nein, die Grösse ist genau richtig, heben Sie den Busen raus… genau, und jetzt wieder rein damit) og med hjælp fra min veninde Christine.

Læg mærke til at den er bundet til højre – højre betyder optaget! Og så er det meningen, at den udkårne får lov til at binde op (du kommer på arbejde, Daniel,  der er meget at binde op!).

Dagen i dag har jeg ellers tilbragt i Schwabing på Christines altan i 32 graders rent solskin. Staycation, endte vi med at kalde det! Vi sluttede aftenen med en let omgang aftensmad på Riva… og nu er jeg landet hjemme på campus igen.

Dirndl-mein kommer til indsats på Frühlingsfest i løbet af de næste par dage. Og i en eller anden Biergarten rigtig, rigtig mange gange i løbet af min sommer! Og bestemt også, når jeg kommer hjem igen!

 

 

 

 

 

En lille dopet anekdote…

15 apr

… eller endnu en omgang “typisk tysk”, om man vil 🙂

Tidligere på ugen havde jeg simpelthen så forfærdeligt ondt i kæben. Visdomstand nummer fire, bitch nummer fire altså, er på vej. Heldigvis har røntgenbillederne for år tilbage allerede vist, at de godt må komme op. Så op, det kommer de. Og jeg lider lidt, men fryder mig, når først de er ude. Nå, når man har så ondt i kæben, kan det godt trække rundt i resten af kraniet – og er du vimmer, hvor gjorde det også ondt i øret. Faktisk blev jeg helt bange for der var optræk til mellemørebetændelse (nej, det får jeg også, det er ikke kun små pus, der får det!). Uf. Nå, mig ned på det lokale apotek, det ligger i mit tilfælde inde i Perlach Zentrum. Woooooooow, kæmpe apotek. 25 kasser. Jeg blev en kende forvirret, fandt dog en såkaldt expresskasse, sådan en man må bruge uden recept.

Missionen var helt klar: en tysk pendant til panodiler, altså et eller andet guf med paracetamol. Jeg stod i kø længe, selvom der kun var tre personer foran mig. Men faktisk var det helt okay med mig, for farmaceuten var simpelthen så venlig og interesseret og sød ved kunderne. Det overraskede mig – på den positive måde! Tænk at have sådan et overskud til hver enkelt kunde på sådan en kæmpestort apotek.

Så blev det min tur. Jeg fortalte, jeg gerne ville have noget mod feber og smerter, at noget med paracetamol i plejede at virke okay på mig, at jeg ikke anede, hvad man kunne få i Tyskland, fordi det var min første tur på tysk apotek, og at jeg bare skulle ha’ det billigste (altså, ligesom når jeg går ned på apoteket i Aarhus og spørger, om det er yellow eller pamol, der er billigst for tiden… okay, nu lyder jeg som en, der køber rockermange drugs… det gør jeg altså ikke…). Kvinden forstod mig – Ratiopharm Paracetamol “das ist gut und günstig”. Så scannede hun den ind, pakkede en lille pose med lommetørklæder, et par cremeprøver, en lille skintonic og et par plastre. Alt imens hun hyggeligt snakkede med mig om, hvorfor mit tysk var så godt og hvad jeg studerede osv. Verdens sødeste farmaceut, altså!

Anekdoten vil fortælle: generelt hernede får man en rigtig god serviceoplevelse i butikkerne (med undtagelse af supermarkeder, det er ligesom derhjemme meget plain) hernede; ekspedienterne er høflige og hjælpsomme – og ikke på den irriterende måde, som jeg nogle gange kan blive lidt “grrr” af. Nej, på den venlige og oprigtige måde! Jeg var faktisk ked af, jeg ikke kunne smide drikkepenge på apoteket!

PS: Prisen for det dér vidundermiddel var 1,29 €. Det kan være, der kan gå helt sport i at hamstre håndkøb nu, når man kører et smut over grænsen? Heldigvis fik jeg kigget på emballagen inden jeg dopede mig – de hersens fætre er sgu godt stærke, 500mg mod de danske 200mg. Bobs! (og igen – endnu mere for pengene, høhø)

Milka!

10 apr

For et par dage (eller mange) siden skrev jeg, at jeg havde været et smut forbi “indendørs Viktualienmarkt” med min veninde Christine. Imidlertid har jeg fundet ud af, at bygningen hedder Schrannenhalle og faktisk er en ganske gammel sag – bygget i 1851 af Karl Muffat (han har siden fået en fin hal opkaldt efter sig hernede – nemlig Muffathalle, hvor der afholdes et HAV af lækre koncerter) – oprindeligt for at opbevare korn. I 2009 besluttede man at vække den til nyt liv, og efter en omfattende renovering åbnede den i oktober 2011.

Der er en masse små delikatesseafdelinger i Neue Schranne (det kalder man den i dag); lækre tapasprodukter, olivenolier, ost, pølser, frugt og grønt, kaffe… jamen altså, jeg kunne blive ved! Derudover er der en afdeling af min absolutte “jeg køber mig fattig interiør butik” – Butlers. Og – hele kælderen er afsat til, tadaaaaa: Milka.

Ja, en kæmpestor Milka butik. Museum, showroom og butik i én kæmpe, lilla forvirring. Tyskerne er vilde (!) med chokolade, og blir kun overgået af engelske husmødre i årligt konsum (men de dér englændere går også all-in med Cadbury, ikk? Jeg siger bare: Bridget Jones!).

Hele underetagen er altså et stort chokolade-mekka! I lilla. Indrømmet, man blir lidt træt af lilla, men jeg er nu altså fascineret over, at chokolade kan opnå så stor en kultstatus! Okay, i sommers var jeg et smut i Ritter Sport museum/butikken i Berlin – men det er jo også Ritter Sport, ikke? Quadratisch, Praktisch, Gut – det er da lidt federe end “Die zarteste Versuchung seit es Schokolade gibt”? Desuden kan jeg personligt ikke blive høj af mælkechokolade, så Milka har det ikke så nemt med mig 🙂 Søde var de nu i butikken, de  små damer i lilla Dirndl og flettet Heidi-hår! Og så var der gratis chokolade – ikke noget man kimser ad, selvom der er tale om mælkechokolade.

Min personlige favorit var nu denne:

En Milka-ko! The (!) one and only Milka-koen! Fabelagtigt, simpelthen!
Om man så har brug for at se det lilla helvede, det ved jeg såmæn ikke. Schrannenhalle er et must-see, hvis I spørger mig! Så kan man jo lige stikke hovedet nedenunder, hvis man er ved at gå sukkerkold – og så fortsætte i Butlers og købe en masse gaver til mig!

PS: Generelt så spiser jeg bemærkelsesværdigt lidt chokolade hernede. Det er som om der ikke er nogen nydelse og lidt luksus ved et produkt, der koster 3-4-5 kroner? Hm, hvem skulle tro, jeg nogensinde ville sige noget godt om sukker- og fedtskatten i Danmark? Hvis de nu fjernede den fra min parmesan-ost, så er vi ikke uvenner længere!

 

 

Påskehilsen!

7 apr

Nu er det vist på tide, jeg får ønsket jer allesammen en rigtig dejligt påske!

Jeg har et lidt underligt forhold til påske selv. Da jeg var lille, var det en ekstra, dejlig ferie med den bonus, at der røg påskegaver i min retning. Da jeg gik i gymnasiet var det forbundet med rigtig mange arbejdsdage (jeg har arbejdet som kirkesanger) og senere på uni altid med diverse prøveeksaminer.

I år har jeg faktisk fred og ro til at tænke lidt over påske. I mandags var jeg endda til præ-påske gudstjeneste her på campus. Hernede tager de påske noget mere alvorligt end derhjemme. Således var der fx helt lukket for musikken i går, Langfredag, i byen. Jeg er helt alvorlig – Langfredag må man ikke danse hernede. Jeg lavede ikke de store udskejelser i går, men det er da alligevel tankevækkende, at religiøsiteten er så varierende!

Nå, jeg håber I har bedre vejr i lille Danmark (eller hvor i verden, I læser med fra) end jeg har hernede. Her er gråt. Øv. Heldigvis er der stadig en masse gode ting, man kan lave sådan en knap så hellig lørdag i påsken. Må nok hellere få handlet lidt ind i dag – for igen, her tager man helligdage alvorligt. Der er altså ikke lige en eller anden fakta, super brugsen eller kiwi, der har åbent de næste dage.

Det jeg kom fra var egentlig: Rigtig god påske!