Arkiv | Uni RSS feed for this section

Offiziersbeförderung

2 jul

Som nævnt, var jeg i fredags med, da 600 officerer blev udnævnt. For første gang i UniBW’s historie foregik det ikke på kasernen, men inde midt i byen – i Hofgarten.

Eventen startede med en gudstjeneste i min ynglingskirke hernede – Theatinerkiche på Odeonsplatz. Derefter fortsatte vi over mod Hofgarten, hvor selve udnævnelsen foregik. Der var sådan cirka 40 grader, vi svedte tran (og jeg havde ondt af de kamerater, der havde taget deres uniform på til ære for dem, der skulle udnævnes). De stakkels officerer-to-be stod i knaldsolskin – i formation, vel at mærke i to stive timer! Dem af dem, der kunne holde til det, vel at mærke! Omkring 60 af dem besvimede. Det var helt surrealistisk at se på dem. Bang, så blev én mere givet ud bag i de pæne, lige rækker. De havde ligefrem øvet, hvordan man skulle gøre, hvis én besvimede. Av mand!

Billedstorm fra dagen.
An meine soldatischen Freunde: falls ein Foto in Uniform nicht okay ist, bitte anschreiben – ich lösche es natürlich umgehend!

(en glad officer-to-be)

Der er to sider af alle sager, og uden at blande mig synderligt i den status, militæret her hernede, vil jeg sige, at jeg selv næsten udelukkende har mødt utroligt velovervejede og kompetente unge mennesker – hjælpsomme, venlige, åbne – jeg kommer til at savne hver og én af mine “Soldaterkamerater”! Desværre er billedet af militæret stadig meget præget af 2. Verdenskrig. Fair nok – man skal have lov til at udtrykke sine holdninger, men jeg synes det var skræmmende at træde ud af kirken og være vidne til den modtagelse, mine venner i uniform fik.

Stor ros til politiet, der havde lukket hele Hofgarten hermetisk af – ingen kom ind uden taskekontrol eller bodysearch!

Det var en rigtig smuk dag og en oplevelse, jeg er glad for at have taget med!

Reklamer

De seneste dage

29 jun

Der er meget at fortælle. Vil prøve i små bidder:

– Eksamen lakker mod enden. Én opgave skal skrives færdig og så er jeg færdig med eksamen i denne omgang. Puha!

– Her er simpelthen så megavarmt. For varmt til eksamen.

– Tyske jordbær er altså ikke det samme som danske. De mangler… et eller andet!

– Jeg mangler danske jordbær til den lagkage, jeg skal bikse sammen i aften (eller de lagkager, må jeg heller sige). Sådan et lagkageprojekt er omfangsrigt uden for Danmarks grænser. Fandt nogle store, tykke bunde, som jeg forhåbentlig kan dele med lidt snilde og en god kniv. Cremen lavede jeg i morges (af halvanden liter mælk og otte æg, blandt andet! bobs op på creme dér!). Fløden er købt, det samme er jordbær og bananer. Pynten bliver smarties i mangel af flag og rigtige, flotte jordbær.

– Ja, jeg har faktisk fødselsdag i morgen. Not in the mood. Håber det kommer – for jeg glæder mig til at læse alle de fine kort, I har sendt til mig! TAK!!!

– Brugte i går 4 (!) timer på at finde en rød kjole, jeg kan bruge til korkoncerten i morgen. FIRE TIMER! Rød er IKKE min farve. Så er det sagt. Fandt slutteligt én, der går til knæet og kan bruges på stranden bagefter. Overvejer bare om den er liiiiiidt for hm… om der er lidt for lidt stof på den til kirken. Damn farvekoordinering til koncerter!

– Tyskland er ude af EM. Det er en skandale, hvis I spørger mine tyske venner. Okay, dommeren var måske lidt gal på den helt til sidst, men eller spillede de dér italienere altså godt. Er faktisk glad for at Tyskland er røget ud, for det betyder at projekt “Mein Bart für Deutschland” holder op! Ja tak – de fleste mænd hernede kan altså IKKE bære skæg.

– Der er åbent hus på kasernen i morgen. I den anledning hænger der en kæmpestor plakat af en lækker mand med sixpack i vores aula. Propaganda much? Hvor har han været de sidste 5 måneder? Jeg spørger bare…

– Om lidt er der officersudnævnelse i Hofgarten inde i byen. Jeg er på vej derind, det bliver spændende at se, hvor mange anti-Bundeswehr demonstrationer, vi render ind i. Jeg tager kameraet med!

Over and out!

Jeg har ramt en mur! (om universitetsbrok)

26 jun

Og den mur består af en masse økonomisk eksamenslæsning. Ikke fedt. Jeg vil bare være færdig, og jeg føler ikke, jeg producerer, når jeg forsøger at banke viden ind i min knold, som 1) jeg ikke har brug for efter kl. 10.45 på torsdag og 2) er opstillet på de mest barnlige pp-slides jeg længe har set.

Pyyyyyh (laaaangt suk).

Alt imens jeg kæmper for at få tiden til at gå, så jeg endelig kan få noget ferie hernede (det har været et laaaaangt semester), har Daniel fået ferie derhjemme, er AC blevet student (såååå stolt af dig!) og har alle andre dejlige mennesker sikkert også en masse spændende ting at tage sig til. Og jeg sidder her i dejlige München og kan ikke engang nyde det, fordi de ikke kan finde ud af at fordele deres workload hernede. Tag ikke på udveksling på UniBW. Jeg siger det bare. Tag til München, gør det, gør det, gør det! München er den fedeste by! Men hold jer LANGT VÆK fra UniBW. Magen til crap… ja, jeg siger det som det er, jeg fik solgt katten i sækken for hårdt, da jeg tog kontakt til universitetet i første omgang. Jeg skal snart evaluere på mig forløb, og hvad uni angår så blir det ikke for positivt. Hvis I overvejer at tage herned og ikke taler tysk, så hold jer endnu længere væk. Lige meget, hvor mange fine engelsksprogede seminarer I får lovet, så glem det  – de findes ikke i virkeligheden.

Nå, nok brok. Når man ser bort fra universitetsdelen, så er UniBW (det blir jo så bare til BW, haha) rigtig fint – dejlige mennesker, en masse fede aktiviteter og faciliteter. Men altså, det er jo bare ikke det, man vælger universitet efter, vel? Fagligheden – relevansen til statskundskab – halter virkelig! Det er i bund og grund nok derfor, jeg ikke gider læse op. Om karakteren hedder 02 eller 12 i sidste ende rager mig en høstblomst. For den er ikke givet i Aarhus – jeps, jeg er en snob hvad universiteter angår!

At producere..

24 jun

… hjemmeopgaver på samlebånd er ikke optimalt.

Jeg sidder nu på sidste af i alt fire (!!!) 20-siders hjemmeopgaver, som dette semester har budt på. Så savner man Aarhus, hvor ét semester maksimalt kan munde ud i 3 af sådanne opgaver – vel at mærke som de eneste eksaminer! Hernede har jeg, ud over helvedesopgaverne, også en skriftlig eksamen. Som er på torsdag. Som jeg ikke har læst op til endnu. Too bad.

Jeg skriver på 11. side om forholdet mellem Kongressen og Præsidenten i amerikansk udenrigspolitik. Jeg kritiserer en go’ mand, der mener at Kongressen er blevet mere inddraget siden 1970’erne ved at banke ham i hovedet med Reagan og dennes konsekvente afvisning af War Powers Resolution. Det lyder spændende, ikke? Det er det virkelig heller ikke! I det mindste har jeg da lært lidt om de store skandaler i amerikansk udenrigspolitik i 80’erne. Og at ham der Reagan ikke var for sjov. I mit hoved har han altid bare været ham der skuespilleren, der blev præsident. Og det siger meget om min interesse for USA. Pretty much non-existant (burde jeg måske ikke sige som Ba.Scient.Pol. – men altså min styrke er bestemt IKKE international politik, jeg holder mig pænt til administration og forvaltning).

Nå, nok om det. Jeg hører Daniels fine sommer-playlist på Spotify (tak Gud for det, i øvrigt!) og banker lige nogle flere sider af, ikke? Jo flere jo bedre!

Mig.Meget.Træt.Bum.

21 jun

Dagen i dag, d. 21.6.2012, markerede flere afslutninger:

Forårets. I morgen er det sommer (selvom hedebølge-høj luftfugtighed-f*** hvor sveder vi hele tiden siger det længe er sommer).

Undervisningen. I dag har jeg haft sidste forelæsning på UniBW München. Underligt (og fedt på samme tid).

Hr. Wolffsohns aktive arbejdsliv som universitetsprofessor. Den del af dagen har fyldt meget – både i hovedet og rent tidsmæssigt.

For flere uger siden trak han mig til side efter seminaret. Spurgte, om jeg havde lyst til at komme til hans afskedsreception, hvor han ville holde sin afskedsforelæsning og fortælle om sin 30-årige karriere på UniBW. Jeg blev lidt perplex, pladserne til denne begivenhed var meget begrænsede, men jeg blev også meget positivt overrasket og skyndte mig at takke ja.

Jeg blev ikke skuffet! Ikke nok med at jeg har givet hånd til hele tre (!) medlemmer af den tyske Bundestag (de var vist alle fra “de Grünen” og jeg kan sgu ikke huske, hvem de var, men jeg blev pænt præsenteret som “den fabelagtige danske udvekslingsstudent”), set den øverste fister inden for militæret og hørt rigtig flotte taler og en underholdende og samtidig tankevækkende afskedsforelæsning holdt af Hr. Wolffsohn, så er det blevet tydeligt for mig, hvilket koryfæ denne her mand er inden for den tyske politiske historie og især inden for forskningen omkring Holocaust og Israel/Palæstina. Han har som søn af flygtede jøder rakt hånden ud til det tyske samfund (og endda deres udskældte militær), debatteret med om jøders rettigheder – ja generelt debatteret med om alt stort som småt i det tyske samfund og stadig formået at være elsket af sine studerende. Jeg blev ret overvældet. Virkelig. Selv har jeg “kun” læst tre af hans 30 bogudgivelser i forbindelse med mit seminar hos ham – og uden lyv vil jeg sige, at jeg glæder mig til de sidste 27 og håber, han producerer noget mere, nu hvor han har så dejlig meget tid til det (som han selv siger). Jeg har virkelig oplevet noget i dag!

Ellers så går livet sin sædvanlige vej; jeg skriver opgave, læser til skriftlig eksamen, bøvler med bureaukratiet, nyder solskin i München, savner Daniel, hygger med tøserne – både her på uni og inde i byen og glæder mig til lørdag, hvor Claudi og jeg kører mod Köningssee for at sole os, bade og vandre i bjerge.

Ahhh, life is gooooood!

 

Status på eksamen og livet pt.

17 jun

Jeg kom igennem helvedesugen! Jeg gjorde det (sgu)!

Med oplæg både mandag, torsdag og fredag og heldagsseminar fredag og lørdag var der lagt op til arbejds-overload. Og det var heller ikke min ynglingsuge, det vil jeg godt indrømme. Men jeg klarede den!

Efter minioplæg og en hel dag omhandlende amerikansk udenrigspolitik fredag, hyggede jeg mig med madlavning og en masse tøsesladder hele fredag aften med Claudi. Det havde jeg virkelig brug for! Manner, jeg kommer til at savne hende! Efterårsbesøg i Danmark er allerede planlagt!

I går stod den på “vi leger, vi er national security council” – og jeg var secretary og defense. Hvilket jo gik skidegodt (not!). Jeg lærte i det mindste forskellen på navy (søfolket) og marine (D-day soldater), men kønt var udfaldet af vores krisehåndtering ikke (ja, folk døde – ja, det var muslimernes skyld… bvadr for noget fis). Derefter tog jeg Claudi med over for at træne. Det var til gengæld superhyggeligt og rigtig sjovt (og hårdt, træningen har lidt under min pressede uge). Og så ville jeg lige handle lidt frugt og aftensmad inden butikkerne lukker –  cykler ud mod den port, der går ud til Unterhaching, for at finde ud af, de har lukket den af med cykellåse. But why? Cykler derfor 2 kilometer tilbage til næste port og når akkurat i Lidl 5 minutter i lukketid. FML. Så er det altså nederen at være indespærret på kæmpekaserne. Nå, men lavede ikke en dyt i går aftes. Så en film og spiste så mange kirsebær at jeg havde røde læber. Mums.

I dag har jeg skrevet skellettet til min opgave om amerikansk udenrigspolitik. Jeg skal dermed kun skrive den opgave, skrive muslim-opgaven færdig og gennemgå én skide skriftlig eksamen inden d. 2/7. Altså på 15 dage. Det burde være til at overkomme, ikke? Altså hvis man presser sig selv hårdt nok! Belønning: besøg af Daniel – og en hjemrejse til smukke Aarhus. Farvel kaserne-fængsel!

Nu vil jeg smutte ud for at løbe. Tiltrængt pusterum til hovedet mit. I aften står den på fodbold i Olympiastadion med Christine. Rød-hvid tænkning er igangsat.

Overskud!

14 jun

Jeg har banket under bordet og smidt med salt og sagt 7-9-13 før jeg vovede så fantastisk en overskrift.

Men det går fremad. Har planlagt det minioplæg, jeg skal holde i morgen og fik i morges overstået semestrets sidste 30-minutters oplæg. Og det gik supergodt, selvom min underviser i går kritiserede mine kommafejl. Så er man sgu også pedantisk. Undskyld, jeg ikke kan sætte komma på tysk (eller dansk for den sags skyld), men jeg har faktisk styr på den teori, jeg skal gennemgå for mit hold. Er det ikke en tand vigtigere? I dag kørte jeg så derudaf med alt lige fra matematiske formler til spilteoretiske overvejelser (jeg tegnede dem endda i tabeller på tavlen, people!) og pludselig var jeg nået til vejs ende og folk havde sgu forstået det hele! Og sur “du-kan-ikke-sætte-komma-dame” smilede til mig og sagde, jeg havde lavet et flot oplæg. Ja tak.

Nå, jeg var også træt i hovedet, da jeg kom hjem. Og så var der jo noget med en vigtig samtale, Daniel var til i eftermiddags. For at være ærlig kunne jeg ikke samle én klar tanke før jeg havde snakket med ham…
Vi har medvind for tiden (det har vi også fortjent, synes jeg) og nu er hans praktik faldet på plads! I Skejby!!!!! Jeg er såååå stolt af ham, så glad og så lettet! Han kommer til at være i Aarhus hele næste semester og oven i købet har han fået plads et sted, der arbejder inden for et felt, der interesserer ham meget. Hvor godt er det ikke lige? Min Daniel er sej! 🙂

Nu er jeg på vej til møde med den gruppe, jeg skal have weekendseminar med. Glæder mig til at få fredag og lørdag overstået og bare hellige mig mine eksaminer (én skriftlig, to hjemmeopgaver) derfra. Søndag mødes jeg med søde Christine for at heppe på danskerne til public viewing i Olympiastadion. Det blir skønt at se hende igen – og endelig komme lidt væk fra uni og eksamen!