At producere..

24 jun

… hjemmeopgaver på samlebånd er ikke optimalt.

Jeg sidder nu på sidste af i alt fire (!!!) 20-siders hjemmeopgaver, som dette semester har budt på. Så savner man Aarhus, hvor ét semester maksimalt kan munde ud i 3 af sådanne opgaver – vel at mærke som de eneste eksaminer! Hernede har jeg, ud over helvedesopgaverne, også en skriftlig eksamen. Som er på torsdag. Som jeg ikke har læst op til endnu. Too bad.

Jeg skriver på 11. side om forholdet mellem Kongressen og Præsidenten i amerikansk udenrigspolitik. Jeg kritiserer en go’ mand, der mener at Kongressen er blevet mere inddraget siden 1970’erne ved at banke ham i hovedet med Reagan og dennes konsekvente afvisning af War Powers Resolution. Det lyder spændende, ikke? Det er det virkelig heller ikke! I det mindste har jeg da lært lidt om de store skandaler i amerikansk udenrigspolitik i 80’erne. Og at ham der Reagan ikke var for sjov. I mit hoved har han altid bare været ham der skuespilleren, der blev præsident. Og det siger meget om min interesse for USA. Pretty much non-existant (burde jeg måske ikke sige som Ba.Scient.Pol. – men altså min styrke er bestemt IKKE international politik, jeg holder mig pænt til administration og forvaltning).

Nå, nok om det. Jeg hører Daniels fine sommer-playlist på Spotify (tak Gud for det, i øvrigt!) og banker lige nogle flere sider af, ikke? Jo flere jo bedre!

Fall im Karwendelgebirge!

23 jun

Dér var Claudi og jeg i dag. Vi pakkede Claudis bil tidligt i morges og kørte ellers afsted mod Alperne. Vejret var fantastisk. Vi vandrede, klaterede, soppede, forcerede bjergfloder, snakkede og hyggede helt vildt!

Jeg vil lade billederne tale for sig selv – her er smukt!

Vi sluttede vores udflugt med at køre forbi en mark med en masse pluk-selv jordbær og spiste Brotzeit i den fineste Biergarten med udsigt over Alperne (og så lavede de fantastisk Sauerkraut!)! Alt i alt en fantastisk dag!

Du ved, din tid i München lakker mod enden, når…

22 jun

… du stirrer ekstra meget på bjergene (selvom du burde stirre på din hjemmeopgave) henover skrivebordet…

… du husker dig selv på at drikke en sidste kop varm kakao på Trachtenvogel, selvom der er +30 grader.

… du kigger lidt ekstra på de grønne uniformer (tænk nu, hvis jeg kom til at savne dem… som om!).

… du skriver lange lister med souvenirs, du skal huske at købe med hjem. Lange, lange lister.

… du skriver mindst lige så lange lister over ting, du lige skal gense, inden du rejser tilbage. I flæng kan nævnes LMU, Hofgarten, Maximilianeum, Eisbach, Marienplatz, Frauenkirche, Viktualienmarkt.

… du også har en “jeg kan ikke rejse herfra uden at have set/været på …”-liste. So far på denne er Schloss Nymphenburg og Olympiaberg. Jeg har faktisk været en aktiv turist i min tid hernede!

… du fryder dig over at bide i en Brezen og smøre den ind i Obatza og endda synes, det er den bedste buffet, du har fået længe, hvis det eneste kød, der serveres er Leberkäs (tak for i går, forresten!). Dertil drikker du naturligvis kun Weizen og det endda med største velbehag (og lidt vemod).

… du skriver hjemmeopgave iført Dirndl (suk). Nej, ikke kun fordi alt andet tøj er enten beskidt eller for varmt.

Manner, det er jo sommer – alle har sommerferie og jeg kan ikke mærke the feeling! Om otte dage har jeg fødselsdag og jeg er slet ikke i det dér “wow, det er snart, hvor spændende”-mood. Dagene smelter sammen med oplevelser og eksamensræs… kan vi udskyde min fødselsdag i år? Til min egentlige “terminsdag”? Fino, 21.juli it is så!

Jeg kan ikke overskue at forlade München og dets dejlige mennesker. Jeg kan heller ikke overskue at blive hernede. Dilemma!

Mig.Meget.Træt.Bum.

21 jun

Dagen i dag, d. 21.6.2012, markerede flere afslutninger:

Forårets. I morgen er det sommer (selvom hedebølge-høj luftfugtighed-f*** hvor sveder vi hele tiden siger det længe er sommer).

Undervisningen. I dag har jeg haft sidste forelæsning på UniBW München. Underligt (og fedt på samme tid).

Hr. Wolffsohns aktive arbejdsliv som universitetsprofessor. Den del af dagen har fyldt meget – både i hovedet og rent tidsmæssigt.

For flere uger siden trak han mig til side efter seminaret. Spurgte, om jeg havde lyst til at komme til hans afskedsreception, hvor han ville holde sin afskedsforelæsning og fortælle om sin 30-årige karriere på UniBW. Jeg blev lidt perplex, pladserne til denne begivenhed var meget begrænsede, men jeg blev også meget positivt overrasket og skyndte mig at takke ja.

Jeg blev ikke skuffet! Ikke nok med at jeg har givet hånd til hele tre (!) medlemmer af den tyske Bundestag (de var vist alle fra “de Grünen” og jeg kan sgu ikke huske, hvem de var, men jeg blev pænt præsenteret som “den fabelagtige danske udvekslingsstudent”), set den øverste fister inden for militæret og hørt rigtig flotte taler og en underholdende og samtidig tankevækkende afskedsforelæsning holdt af Hr. Wolffsohn, så er det blevet tydeligt for mig, hvilket koryfæ denne her mand er inden for den tyske politiske historie og især inden for forskningen omkring Holocaust og Israel/Palæstina. Han har som søn af flygtede jøder rakt hånden ud til det tyske samfund (og endda deres udskældte militær), debatteret med om jøders rettigheder – ja generelt debatteret med om alt stort som småt i det tyske samfund og stadig formået at være elsket af sine studerende. Jeg blev ret overvældet. Virkelig. Selv har jeg “kun” læst tre af hans 30 bogudgivelser i forbindelse med mit seminar hos ham – og uden lyv vil jeg sige, at jeg glæder mig til de sidste 27 og håber, han producerer noget mere, nu hvor han har så dejlig meget tid til det (som han selv siger). Jeg har virkelig oplevet noget i dag!

Ellers så går livet sin sædvanlige vej; jeg skriver opgave, læser til skriftlig eksamen, bøvler med bureaukratiet, nyder solskin i München, savner Daniel, hygger med tøserne – både her på uni og inde i byen og glæder mig til lørdag, hvor Claudi og jeg kører mod Köningssee for at sole os, bade og vandre i bjerge.

Ahhh, life is gooooood!

 

Hvad filan sker der, Danmark?

19 jun

Jeg kan godt li’ at læse reklamer. Det er ret hyggeligt tidsfordriv på regnvåde søndage. Jeg har ikke læst reklamer i et halvt år snart. Bliver dejligt at hilse på føtex, netto og company igen (på iPad, selvfølgelig, vi er jo nogle, der tænker på miljøet!).

Men… altså… jeg har ingen ord. Ingen ord, til at beskrive dette.

Jeg vil ikke engang prøve. Plain-on idioti. Af værste skuffe. Stakkels ham der Allans børn. Og stakkels hende der used-to-be-foxy Tina – nu med mormortrusse.

Så gider jeg altså ikke læse reklamer.

 

Status på eksamen og livet pt.

17 jun

Jeg kom igennem helvedesugen! Jeg gjorde det (sgu)!

Med oplæg både mandag, torsdag og fredag og heldagsseminar fredag og lørdag var der lagt op til arbejds-overload. Og det var heller ikke min ynglingsuge, det vil jeg godt indrømme. Men jeg klarede den!

Efter minioplæg og en hel dag omhandlende amerikansk udenrigspolitik fredag, hyggede jeg mig med madlavning og en masse tøsesladder hele fredag aften med Claudi. Det havde jeg virkelig brug for! Manner, jeg kommer til at savne hende! Efterårsbesøg i Danmark er allerede planlagt!

I går stod den på “vi leger, vi er national security council” – og jeg var secretary og defense. Hvilket jo gik skidegodt (not!). Jeg lærte i det mindste forskellen på navy (søfolket) og marine (D-day soldater), men kønt var udfaldet af vores krisehåndtering ikke (ja, folk døde – ja, det var muslimernes skyld… bvadr for noget fis). Derefter tog jeg Claudi med over for at træne. Det var til gengæld superhyggeligt og rigtig sjovt (og hårdt, træningen har lidt under min pressede uge). Og så ville jeg lige handle lidt frugt og aftensmad inden butikkerne lukker –  cykler ud mod den port, der går ud til Unterhaching, for at finde ud af, de har lukket den af med cykellåse. But why? Cykler derfor 2 kilometer tilbage til næste port og når akkurat i Lidl 5 minutter i lukketid. FML. Så er det altså nederen at være indespærret på kæmpekaserne. Nå, men lavede ikke en dyt i går aftes. Så en film og spiste så mange kirsebær at jeg havde røde læber. Mums.

I dag har jeg skrevet skellettet til min opgave om amerikansk udenrigspolitik. Jeg skal dermed kun skrive den opgave, skrive muslim-opgaven færdig og gennemgå én skide skriftlig eksamen inden d. 2/7. Altså på 15 dage. Det burde være til at overkomme, ikke? Altså hvis man presser sig selv hårdt nok! Belønning: besøg af Daniel – og en hjemrejse til smukke Aarhus. Farvel kaserne-fængsel!

Nu vil jeg smutte ud for at løbe. Tiltrængt pusterum til hovedet mit. I aften står den på fodbold i Olympiastadion med Christine. Rød-hvid tænkning er igangsat.

Overskud!

14 jun

Jeg har banket under bordet og smidt med salt og sagt 7-9-13 før jeg vovede så fantastisk en overskrift.

Men det går fremad. Har planlagt det minioplæg, jeg skal holde i morgen og fik i morges overstået semestrets sidste 30-minutters oplæg. Og det gik supergodt, selvom min underviser i går kritiserede mine kommafejl. Så er man sgu også pedantisk. Undskyld, jeg ikke kan sætte komma på tysk (eller dansk for den sags skyld), men jeg har faktisk styr på den teori, jeg skal gennemgå for mit hold. Er det ikke en tand vigtigere? I dag kørte jeg så derudaf med alt lige fra matematiske formler til spilteoretiske overvejelser (jeg tegnede dem endda i tabeller på tavlen, people!) og pludselig var jeg nået til vejs ende og folk havde sgu forstået det hele! Og sur “du-kan-ikke-sætte-komma-dame” smilede til mig og sagde, jeg havde lavet et flot oplæg. Ja tak.

Nå, jeg var også træt i hovedet, da jeg kom hjem. Og så var der jo noget med en vigtig samtale, Daniel var til i eftermiddags. For at være ærlig kunne jeg ikke samle én klar tanke før jeg havde snakket med ham…
Vi har medvind for tiden (det har vi også fortjent, synes jeg) og nu er hans praktik faldet på plads! I Skejby!!!!! Jeg er såååå stolt af ham, så glad og så lettet! Han kommer til at være i Aarhus hele næste semester og oven i købet har han fået plads et sted, der arbejder inden for et felt, der interesserer ham meget. Hvor godt er det ikke lige? Min Daniel er sej! 🙂

Nu er jeg på vej til møde med den gruppe, jeg skal have weekendseminar med. Glæder mig til at få fredag og lørdag overstået og bare hellige mig mine eksaminer (én skriftlig, to hjemmeopgaver) derfra. Søndag mødes jeg med søde Christine for at heppe på danskerne til public viewing i Olympiastadion. Det blir skønt at se hende igen – og endelig komme lidt væk fra uni og eksamen!